Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Penge staaende, og indkraeve Gjasld. Men Thorarin var da redet
hen til en anden Gaard, saa Kjartan maatte bie paa ham en
Stund.
Samme Dag var Snakke-Thorhalla kommen did; hun spurgte
da, hvor Kjartan agtede sig hen, og han svarte, han skulde
vester-over til Saurbo. »Hvad Vei skal du reise?« spurgte hun. »Jeg vil
ride vesterover gjennem Saelingsdalen,« sagde han, »og derfra gjennem
Svinedalen.« Hun spurgte da om, hvortenge han blev borte, oghan
svarte, han taenkte at komme hjem den femte Dag (Torsdag). »Du
vil vel ikke udrette et Erende for mig?« sagde Thorhalla; »jeg har
en Frsende i Saurbo der vester i Hvidedalen; han har lovet mig en
halv Mark Vadmel; jeg vilde bede dig hente den og tage den
med dig ostover.« Det lovede Kjartan.
Saa kom Thorarin tilbage og gav sig ivei sammen med de
andre; de red vestover Sa;lingsdalslieien, og om Kvelden kom de
til Söskendene paa Hol, hvor Kjartan fik en god Modtagelse, da
han var en god Ven af dem.
Snakke-Thorhalla kom om Kvelden til Lauge, og Usvivs Sonner
spurgte, hvad Folk hun havde truffet om Dagen. Hun sagde, hun
havde truffet Kjartan, og hvor han agtede sig hen; at hun aldrig havde
seet ham se saa kjaek ud som nu; og ikke var det underligt, at slige
Ma:nd saa ned paa andre Folk. Og der var ingenting, Kjartan heller
snakkede om end Landkjobet sit hos Thorarin. »Ja, Kjartan kan
nok va;re saa hoven, han lyster,« sagde Gudrun; »tlii provet er det,
at ingen vover at kaste Spyd mod ham, livad han saa gjor.«
Baade Bolie og Usvivs Sanner var tilstede; men Bolie lod, som han
ikke horte det, slig som han pleiede, naar der blev talt ilde om
Kjartan.
Tredie Paaskedag sad Kjartan endnu paa Hol, og dervarmegen
Moro og Gammen. Natten efter bar Aan sig ilde i Sovne. De
spurgte ham, hvad han havde dromt, og han svarte: »Der kom et
aekkelt Kvindfolk til mig og trak mig frem over Sengestokken; i den
ene Haanden havde hun en stor Kniv, i den anden et stort Ris; hun
stak Kniven for Brystet paa mig og skar Maven op, tog
Indvol-dene og satte Ris ind isteden; dermed gik hun sin Vei,« sagde Aan.
Kjartan og de andre lo meget af Drommen og sagde at
her-efter skulde han hede Aan Rismage; de vilde tage fat i ham og
se, om der var Ris i Maven hans. »I skal ikke spotte saa over
dette,« sagde Aud; »mit Raad er, at Kjartan endnu dvaeler her en
Stund, eller hvis han vil bort, ialfald har flere Folk med sig, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
