Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han havde hid.c Men Kjartan sagde, han vilde reise, som han
havde bestemt för Aans Dram.
Tidlig en Morgen femte Dag i Paaskeugen reiste Kjartan, og
Thorkel Hvalp og hans Bror Knut fulgte ham efter Auds Raad; de
var ialt tolv Mand, som fulgte ham paa Vei. Kjartan red indom
Hvidedal og hentede Snakke-Thorhallas Vadmel; derfra red han
sor-over Svinedalen.
Paa Lauge i Saelingsdalen var Gudrun paa Benene, straks Solen
stod op; hun gik hen til sine Bradre, som laa og sov, og tog i Uspak,
saa baade han og de andre vaagnede. Da Uspak saa, det var
Sö-steren, spurgte han, hvad hun vilde, siden hun var saa tidlig
paa-ferde. Hun vilde vide, hvad de agtede at tage sig for om Dagen,
sagde hun. De vilde holde sig rolig hjemme, sagde Uspak; der var
ikke stort at gjore nu, sagde han. »Godt Sindelag havde I faaet,
hvis I havde vaeret Dotre af en Bonde,« sagde Gudrun, »siden I
ikke bryder jer om nogen Ting. Efter den Vanaere og Skam,
Kjartan har gjort jer, saa ligger I her og sover, mens han rider forbi
Gaarden i Folge med én Mand; I har Minde som Svin. Nu kan der
ikke lajngere vas re noget Haab om, at I vil soge Kjartan i hans
Hjem, naar I ikke engang tor ’mode ham nu, han reiser
selv-anden eller alene, men sidder her hjemme og lader som ingenting,
hvormange I saa er.« Uspak sagde, at hun tog svasrt i, men der var
ikke stort at sige imod heller; og dermed sprat han op og klsedte
sig, og det gjorde alle Bradrene ogsaa. Saa rustede de sig for at
lure paa Kjartan. Gudrun bad Bolie ogsaa fare med; men han
sagde, at det sommede sig ikke for ham for Frsendskabets Skyld;
han mindede ogsaa om, hvor kjaerligt Olav havde opfostret ham.
»Det kan vzere sandt nok,« sagde Gudrun; »men du har ikke Lykke
til at handle slig, at det tykkes alle vel; og mellem os er det forbi,
dersom du ikke gaar med.« Da Gudrun eggede ham slig, gik
Kjartans Fiendskab mod ham sterkere öp for ham, og saa vasbnede
han sig i en Fart. De var ni ialt: först Usvivs fem Sonner: Uspak,
Helge, Vandraad, Thorraad og Thorolv; saa Bolie, dét var seks, og
Gudlaug, Usvivs Sosterson, det var syv, og endelig Snakke-Torhallas
Sonner Odd og Stein. De red til Svinedalen og stansede ved en
Fjeldkloft, som kaldes Havrgil (Bukkegil); der bandt de sine Heste
og satte sig ned. Bolie var taus og laa oppe i Enden af Klöften.
Da Kjartan og hans Fölge var kommen sorover gjennem
Mjo-sunde, hvor Dalen begynder at aabne sig igjen, sagde han til Thorkel
og de andre, at de skulde vende tilbage igjen; men Thorkel sagde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
