Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Skam staa paa sig, at han havde lovet dem Hjaelp og nu ikke
gav den. Og mange andre eggende Ord lagde han til. Da drog
Holle Sverdet Fotbiter og vendte sig mod Kjartan. »Sandt er, at
du nu vil ove Nidingsverk, Fra;nde,« sagde Kjartan; »men bedre
tykkes det mig at tage Banehug af dig end at give dig det.«
Der-med kastede han sine Vaaben og vilde ikke verge sig mere. Han
havde ikke mange Saar, men var overvaettes tra;t af Kampen. Bolie
gav ikke noget Svar paa Kjartans Ord, men dog gav han ham
Bane-saar. Bolie tog ham under Skuldrene, da han faldt, og Kjartan
ud-aandede paa Bolies Knae. Bolie fortrod straks, hvad han havde
gjort, og lyste Drabet paa sin Haand. Saa sendte han Usvivs Sonner
hjem; selv blev han med Thorarin hos Liget.
Da Usvivssonnerne kom hjem, fortalte de alt, og Gudrun var
vel fornoiet. Thorolvs Haand blev förbunden, men blev aldrig
menlös siden.
Kjartans Lig blev fört til Tunge, og Bolie red hjem til Lauge.
Gudrun kom ham imode og spurgte, hvorlangt det var ledet paa
Dagen. Han svarte, at det var omkring Nonstid (Kl. 2).
»Stor-daadene vbkser,« sagde Gudrun, »jeg har spundet tolv Alen Garn,
og du vog Kjartan.« »Sent vil denne Ulykke gaa mig af Sinde,
selv om ikke du minder mig om den,« sagde Bolie. »Ikke taeller
jeg det blandt Ulykker,« sagde Gudrun; »mig tykkes, du havde storre
/Ere den Vinter, Kjartan var i Norge; men han traadte dig under
Fodder, straks han kom hjem til Island igjen; sidst naevner jeg dog
det, som tykkes mig mest vaerd, at Hrevna ikke vil gaa glad
iseng ikveld.« Da blev Bolie vred og sagde: .Uvist tykkes det
mig, om hun blegner mere ved denne Tidende end du, og jeg er
ra;d, du vilde tage det roligere, om det var mig, som laa paa
Valen, og Kjartan, som bragtc Tidenden.« Da Gudrun saa, at Bolie
var harm, sagde hun: »Sig ikke sligt; jeg takker dig oprigtig for
dinDaad; thi nu tykkes jeg at vide, at du ikke vil gjöre mig imod.«
Usvivs Sonner gik nu ind i et Jordhus, som hemmelig var laget
til for dem, og Thorhallas Sonner blev sendte ud til Helgefell for
at sige Snorre Gode denne Tidende, og at Bolie og Gudrun bad
ham i en Fart sende Hjaelp mod Olav og de Maend, som havde
Eftermaal efter Kjartan.
Paa Saelingsdalstunge haendte Natten til den Dag, da Drabet
var skeet, at Aan, som alle troede var död, reiste sig overende. De,
som vaagede over Liget, blev ra;dde og troede, det var et stort
Under. Da sagde Aan til dem: »Jeg beder jer i Guds Navn ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
