Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de vilde fölge ham til Enden af Dalen. Da de var komne sor om
den Saeter, som heder Nordre-Saeter, sagde Kjartan igjen til
Bro-drene, at de skulde ikke ride laengere: »Thorolv, den Ty v, skal
ikke have det at le af, at jcg ikke tor ride uden stort Folge.« -Ja,
vi faar vel foie dig da og stanse her,« sagde Thorkel Hvalp; »men
fortrydeligt vilde det vaere, om du traengte Hjaelp, og vi ikke var i
Naerheden.« Da sagde Kjartan: »Min Fraende Bolie vil ikke laigge
Baneraad op imod mig; og hvis Usvivs Sonner lurer paa mig, saa
kan det endnu blive usikkert, hvem der vil komme til at fortaelle
Tidender om Kampen, selv om jeg ikke er saa mandsterk som de.<
Dermed red Brodrene tilbage.
Nu red Kjartan sorover gjennem Dalen; de var tre i Folge,
han, Aan den svarte og Thorarin. De red frem til Havregil.
Paa den anden Side fik Usvivs Sonner Mistanke til Bolie, fordi
han havde valgt sig et Sted, hvorfra han kunde se Folk komme
vestenfra; de holdt Raad, og de var bange for, at Bolie ikke vilde
vsere dem tro. De gik da op i Brekken mod ham og begyndte at
brydes med ham for Spog, tog ham i Fodderne og trak ham
ned-over. Kjartan og hans Folge red skarpt til, saa de var der snart;
da de kom over Kloften, saa de Bagholdet og kjendte straks
Maen-dene. Kjartan sprang straks af Hesten og vendte sig mod
Usvivs-sonnerne; der stod en stor Sten, og der bad han dem begynde;
men for de modtes, kastede han sit Spyd og traf Thorolvs Skjold
ovenfor Haandtaget og saarede ham i Armen, saa den blev
ubruge-lig. Saa drog Kjartan sit Sverd, men han havde ikke Kongegaven.
Usvivs Sonner og Gudlaug gik ind paa Kjartan, de var seks Stykker
mod Kjartan og Aan. Bolie stod og saa paa med sit Sverd
Fotbiter i Haanden. Kjartan gav svaere Hug, men Sverdet duede ikke;
det gav sig, saa han maatte bamke det under sin Fod; baade Usvivs
Sonner og Aan blev saaret, men Kjartan var endnu usaaret.
Han hug saa hurtig og drabelig, at Usvivssonnerne maatte traskke
sig tilbage, og de vendte sig da mod Aan; han kjaempede, til
Indvoldene hang ud af Maven paa ham; men tilslut faldt han.
Usvivs fire Sonner gik ind paa Kjartan; men han vergede sig
saa kjaekt, at han ikke veg et Skridt for dem. Da sagde Kjartan:
»Nu Bolie, min Fraende! Hvorfor drog du hjemmefra, naar du vilde
staa rolig og se paa? Det er bedst, du kommer og hjielper til nu
og viser, hvad Fotbiter duer til.« Bolie lod, som han ingenting
horte. Men da Uspak saa, de ikke kom nogen Vei med Kjartan,
eggede han Bolie paa alle Maader; sagde, at han vilde vel ikke lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
