Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdtes de seldre Godord endel Forrettigheder. Saaledes forestodes
II ereds t inget af de tre Goder, som havde gam mel t Godord i
Tinglaget. Alle 51 Goder var skyldige at mode til Altinget, men
kun de 39 gamle var selskrevne Medlemmer af Lagretten (se
Altinget). (Efter Keyser).
Halere Marked. Hvert Aar holdtes der ved Halore i
Öresund (rimeligvis paa det Sted, hvor nu Kjobenhavn er beliggende)
stort Marked, hvorhen Skibe sogte fra hele Norden og altid en
M;engde fra Norge; disse Skibe kaldtes Oreflaaden.
Hauglaegge — se Be gra velse.
Heredsting. Hvert Tinglag (se Godord) havde sit faste
Ting-sted, hvor alle dets Bonder til visse Tider modtes. Dette Ting
naevnes almindelig Heredsting og forestodes af de tre Goder i
Förening, som havde gammelt Godord i Tinglaget. Der» Gode, i
hvis Distrikt Tingstedet var beliggende, havde den Forret at
ind-vie eller hellige Tinget, — en Skik, som fandt Sted baade i den
hedenske og den kristne Tid. Hvis en Tingpligtig ikke selv vilde
mode paa Tinget, kunde han sende en fri og myndig Mand fra sit
Hus i sit Sted. Tingforhandlingerne foregik under aaben Himmel;
men de Tingsogende havde ellers sine Boder paa eller ved
Ting-volden. Denne var altid beliggende ved en Iloide, som kaldtes
Tingbakken, fra hvilken alle Kundgjorelser fremsagdes.
ITereds-tinget holdtes regelmasssigt to Gange om Aaret nemlig for og
efter Altinget, — det forste i Mai Maancd kaldtes Vaarting og
varede mindst i fire Dage, laengst en Uge, — det sidste i Slutningen
af Juli eller Begyndeisen af August kaldtes Höstting og varede
la;ngst i to Dage. Overordentlige Heredsting synes ikke at have
fundet Sted eller ialfald at have va;ret overmaade sjeldne.
Herse. Saaledes kaldtes i zeldre Tid i Norge de arvelige
Hovdinger i II ered et, der var Anforere i Krig og i Fredstid
sorgede for Lovenes Haandhaévelse og Retspleien samt i Egenskab
af .Gode« forestod Gudsdyrkelsen i Heredstemplet eller Hovet.
Ogsaa efteråt flere Hereder havde slaaet sig sammen under en
Fylkeskonge som Overanforer, vedblev Hersernes Stilling i det
vae-sentlige uforandret. Forst under Harald Haarlagre kom Herserne
i et tjenende eller underordnet Forhold til Kongemagten. De fik
da ogsaa til Lon for sin Tjeneste kongeligt Land eller Jordegods
i Forlening (veitsla) og kaldtes derfor lendir menn o: med Land
ud-styrede Msend (se Lendermand).
Vore 1’cedres Liv. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
