Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hirden. Oprindelsen til Köngens Hird er vistnok aeldre end
Enekongedammet i Norge. Haerkongen maatte allerede omgive
sig med et Krigerfolge, og da Haerkongen blev Fylkeskonge
maatte han ogsaa have en Skare om sig for at greie sin Stilling.
Oprindelig var neppe Hirdmaendene andet end Köngens Huskarle;
men fra Harald Haarfagres Dage blev Hirden en formelig Institution,
der antog strengere og strengere Former fremovcr i Tiderne.
Indtr;edelsen i Hirden skede ved at rare ved Köngens Sverd
(■taka viö sveröi lconungs), laegge sine Haender i Köngens I la-nder
(ganga konungi til lianda) og ved at sverge en Troskabsed (sverju
konungi hollustu cid). Ved disse symbolske Handlinger blev de
Indtraedende Köngens Sverdtagere (sverdtakarar), hans
haand-gangne Msend (handgengnir wenn) og hans Edsvorne (eiösvarar).
Alle Indtraedende maatte vaere til Köngens Tjeneste, naar han
krae-vede det og ikke forlade ham uden Orlov.
Fra Olav den heiliges Tid omtales tre Klasser af Hirden ;
Hird-maend (hirömenn) Gjester (gestir) og Huskarle (lmskarla).
Hirdmaendene dannede Köngens egentlige Livvagt (vOrör,
höfuövördr) og Folge (fylgö). De havde i Regelen sit Herberge i
Köngens Gaard og spiste ved hans Bord. Paa Sotog var de paa
hans eget Skib.
Gjesterne forrettede det ydre Vagthold (utvörör), holdt
Spei-deri (njdsn) i Krig og udforte idethele Köngens Erender rundt om i
Landene. De havde sin egen Anforer og paa Krigstog sit eget
Skib, og det var kun ved de storste Hoitider, de sad ved Köngens
Bord.
Hus karlen e forrettede alt Arbeide i Köngens Gaard.
Hertil kom senere Skutilsvendene og Ivjertesvendene.
Efterhaanden opstod i Hirden flere Embeder, hvis Indehavere
nod stor Anseelse.
Det aeldste af disse Hirdembeder varMerkesmandens
(merkis-maör). Oprindelsen til dette maa soges i den fjerneste Oldtid.
Fylkeskongen og Haerkongen plciede at vaelge en af sine tapreste
og troeste Maend til at tage Plads i og verge Forstavnen af
Kongeskibet. Han kakltes da Stavnbo (stafnbui) og beholdt senere, da
Stavnens Besaetning blev talrigere, udmerkelsesvis Navnet som
An-forer for de andre Stavnboer. Han skulde ogsaa baere og verge
Köngens Merke eller Fane, som stod i Stavnen, og kaldtes derfor
Merkesmand. Allerede paa Harald Haarfagres Tid omtales
Merkes-manden som en af Hirdens Formaend (se Kon ge og Bonde), og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
