Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
sig den 21 Juli over den lille svenske Trop med femdobbelt
Styrke og Vished om Sejren. Men Svenskerne forsvarede sig
tappert. Paikulls 6000 Polakker flygtede derimod strax, saasnart
Svenskerne gik dem ind paa Livet med Kaarden i Haande11.
Sachserne alene vare dog endnu dobbelt overlegne og kjæmpede
for Seiren. Men Svenskernes Udholdenhed, Krigsvanthed og
duelige Manovrer sejrede tilsidst. Paiknll selv blev tagen til Fange
tilligemed flere af sine Ossieerer, og Sachsertie jagne paa Flngt
efter et Tab af 2000 Mand Saarede eller Døde. Medens Troes-
ningen stod paa, benyttede en Flok Warschanboere Lejlighedeli og
plvndrlde det sachfiske Tros men blev siden af Svenskerne tvungne
til at udlevere Byttet til dem. Deniie vigtige Sejr gav Sta-
nislans·s Parti megen Styrke og sikkrede hans snart sorestaaende
Kroning.
Stanislaus’s Kroni11g.
Stanislaus var rigtignok bleven valgt til Konge af sit Parti,
men Alle vidste, hvor ringe hans Magt var, og hvor aldeles den
var afhængig af Svenskerne Det var dem, der deels med det
Gode, deels med det Onde tvang adskillige ncerliggende Quid-
skaber til at gaae over til Stanislaus’s Parti. Det var ogsaa dem,
der bortdrev Paikull og den Hær, hvormed Avgiist vilde adsplitte
Kroningsrigsdagen Endog Stanislaus’s Hof, sagde man, levede
endnu paa Sverigs Bekostnitig. Efter nogle Veretninger fik hait
af Karl til Taffelpenge 1000 eeus om Maaneden; efter andre
1500 Rigsdaler om Ugen. Ligeledes o1ntaltes, at Karl havde
lovet at bestride Udgifterne ved Kroningen, og man paastod, at
han naa sin Bekostning lod forfærdige nye Regalier dertil, Kroiie,
Scepter og Rigsceble; ligeledes Dragterne og en heel Deel andet
Tilbehor» Det var ogsaa svenske Generaler, som fra de tilgrwnd-
sende Landskaber kaldte eller rettere sagt drev en Mængde polste
Deputerede til den bestemte Kroning. Stanislans ønskede, at
Eeremonien efter Lov og Sædvane blev -.afholdt i Krakau. Men
denne Bt) laa for langt borte for de svenske Tropper. Karl satte
derfor igjennem, at Hojtideligheden skulde holdes i Warschan.
Efter’ Leven skulde selve Kroningsakten iidfores af Rigserkebiskop-
ven, Kardinal Radziejoroski. Men for sine Reenker mod Avgnst
var denne af Paven erklæret afsat. Han var altsaa ikke lovlig
bemhndiget til en saadan Forretning, og vilde maaskee selv und-
drage sig. Man overtalede istedet Erkebifkoppen iLemberg Sta-
nislaus og Polakkerne ønskede dog, at Kroningen blev opfat, indtil
alle Fjeiider vare blevne fordrevne, og der var afsluttet Fred med
Sverig. Karl brændte derimod af Utaalmodighed efter at see
Kronen paa Stanislails’s Hoved og vilde hverken indrømme Fred
eller Vaabenhjcelp, førend dette var skeet. Polakkerne maatte ogsaa
give efter i dette Punkt. Den 23 September afgav Stanislaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
