Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
,
sin Kongeforsikkring, og Dagen derpaa foregik Kroningen med de
sædvanlige Hostideligheder. Det Merrkvaerdigste for os derved er
deri Maade, hvorpaa Svenskerne overalt fremtraadte. De svenske
Gesandters Tjenerskab faaes blandt dem, der aabnede Toget.
Baiide i Slottet og ved Kirken ndfortes Vagttjenesteii for en stor
Deel af Svenskere. Deri Ære at fore Dronningen ind i Kirken
og ud deraf overdroges til en Svensfer, og det itte til den svenske
Konge, men til den svenske Undersaat Arvid Horn; og ved Kro-
ningsmaaltidet vare de tre svenske Gesandter Horn, Palmenverg
og Waihslager de eneste, der spiste ved samme Bord som den
nylig kronede Konge og Dronning Poleits Nigsenibedsmcend og
Raadsherrer maatte spise ved et andet og lavere. Fra et Vindiio
eller Galleri i Kirkeit havde Ka1«l, ledsaget as den lille Prinds
tilligemed flere svenske Herrer seet paa Hostideligheden. E11 der-
over slaaet Sknemont viste det polske Rigsskib; men ved Roret
stod den gothtske Love, og paa Flaget derover læste-S Ordene:
«Under en saa mægtig Vejleoer.« LUiodstanderne slog en anden
Sknemont. Paa deii ene Side faaes Stanislano’s Vrvstbillede
med Oversirift: »Stanislaus af Guds Naade Konge af «15olen;«
og paa den anden eic Skuespiller nied Krone, Scepter og Konge-
taabe, hvorved læstes: »Konge saalænge Skuespiller varer.« Ezar
Peter lod for at haane det Hele ved eii anstillet Lystighed siti
Hofnar krone til Koltge i Sverig med stor og komisk Stads.
Kort derpaa blev Rad3iejotvski syg af Sorg over mislykkede
Planer og over Alnieenhedens Uvillie· Han dode snart derpaa-
Karl og Stanislans lod strax deri omtalte Erkehiskop af Letnberg
lidnæviie til hans Efter-mand.
Efterat Karl nn havde tvunget Polakterne til at vælge og
kroiie en ny Konge-, blev endelig deil fornufkede Fred mellem
Svet·ig og Pvlen sluttet i Efteraaret 1705. Kai·l fordrede derved
Sapiehaernes Gjenindsakttelse, samt nogle Fordele for Protestan-
terne og deti svenske Handel. Men for alle de Opoffrelser, Sve-
rig havde gjort under denne Krig, begiærte han ikke ringeste Er-
statning, hverken i Penge eller i Territorinnisafsraaelser. Det var
med Løfte om en saadan Ædel1nodighed, at han allerede fra Be-
gyndelsen havde sogt at lokke Polakker11e. Man havde længe ikke
villet fæste Lid til en saadaii Uegennvttighed, til et saadant Løfte
Men Karl holdt det til Alles Forbavselse sog under hojrosteve
Lovtaler fra mange af Datideiis Forfattere· Svenskernes Tanker
derom skulle sideti omtales.
Efteraarstoget 1705.
· Man havde sluttet Fred, men der blev ikke noget as Freden.
Tl1i den storste Deel as Polen anerkjendte hverken Fredett eller
deres Myndighed» som havde nndertegnet ven. Overalt strejsede
der Tropper om, som endnu hyldede Avgust. Deti nylig ironede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
