- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
103

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stamhuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103
Vognen og kjørte til R ... i et tæt Snevejr, der meldte, at
Vinteren nu begyndte.
Under Vejs fortalte den gamle mig mange mærkelige Ting
om den Friherre Roderich, der havde stiftet Stamhuset og til
Trods for hans unge Alder udnævnt ham til sin juridiske
Konsulent og Testamentfuldbyrder. Han talte om det barske
og vilde Væsen, som havde været den gamle Herre egent, og
som syntes at skulle gaa i Arv til hele Familien. Ja, selv den
nuværende Stamherre, som han havde kjendt som en blid,
næsten blødagtig Yngling, var fra Aar til Aar blevet mere og
mere grebet af det. Han foreskrev mig, at jeg skulde være
kjæk og naturlig, for at gjælde noget i Friherrens Øjne, og
omtalte saa endelig den Bolig paa Slottet, som han en Gang
for alle havde valgt, da den var varm, bekvem og laa Baa
afsides, at vi kunde trække os tilbage fra det glade Selskabs
vilde Larm, naar og som vi vilcke. Han boe6e altick i to smaa
Værelser, der var behængte med varme Tapeter og laa tæt
ved den Btore Retssal i Sidefløjen, lige over for hvilken de to
gamle Frøkner boede.
Endelig kom vi da efter en hurtig, men vanskelig Kjørsel
langt ud paa Natten til R ... Vi kjørte gjennem Lands
byen; det var netop Søndag, der var Dans og glad Jubel i
Kroen, Forvalterens Hus var oplyst fra øverst til nederst,
medens der ogsaa lød Musik og Sang derfra. Desto mere
uhyggelig blev den Ensomhed, som vi nu kjørte ind i. Hav
vinden hylede i skærende, ynkelige Toner, og de mørke Fyrre
træer stønnede omkap med den i dump Klage,, som om den
nav6e vakt dem op af en 6vb I’rvlleßsvn. Slottets nøgne, sorte
Mure re^te sig op af den hvide Snegrund. Vi holdt ved den
aflaasede Port. Men det hjalp ikke, at vi kaldte; vi knaldede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free