- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
132

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stamhuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132
Arm. En af Baronens Jægere, der stod ikke langt fra mig,
kom nu styrtende med et Skrig, og efter Kanß gjentagne Jagt
raab flokkedes alle om 08. Baronen kom ilende hen til mig:
ForGuds Skyld! Bløder De? — De bløder! — De er saaret!"
Jeg forsikrede det modsatte; da overfaldt Baronen den Jæger,
der havde staaet nærmest ved mig, og overvN^s^k ham med
Bebrejdelser, fordi han ikke havde skudt, da jeg skød forbi,
og uagtet han forsikrede, at det slet ikke nav6s været inuli^t,
fordi Ulven i samme Sekund var styrtet løs paa mig, Baa at
hvert Skud kunde have ramt mig, holdt dog Baronen fast ved,
at da jeg var en mindre erfaren Jæger, saa skulde han særlig
have taget sig af mig. Imidlertid kavde Jægerne løftet Dyret
op; det var det største af den Art, som man i lange Tider
kavde set, og man deundrede almindeliA mit Mod og min
Fatning, skjønt min Adfærd syntes mig meget naturlig, og jeg
i Virkeligheden slet ikke kavde tænkt paa den Livsfare, i
hvilken jeg svævede. Især viste Baronen sig deltagende; han
kunde slet ikke holde op med at spørge, om jeg, selv om
jeg ikke var bleven saaret af Dyret, dog ikke frygtede Skræk
kens Følger. Nu Fik vi tilbake til Slottet, Baronen tog mig
under Armen som en Ven, og en Jæger bar min Bøsse.
Han talte endnu stadig om min heroiske Daad, saa at jeg
til sidst selv troede paa min Heroisme, mißtede al forlegen
hed og følte, at jeg lige over for Baronen nu stod som en
modig Nand med en BMden Fatning. Skoledrengen kavde
heldigt overstaaet sin Examen, han var ikke lengere Skole
dreng, og al Skoledrengens ydmyge Ængstelighed var veget fra
ham. Jeg syntes, at jeg havde erhvervet mig Ret til at søge
at vinde Seraphines Gunst. Man véd jo, hvilke taabelige
Slutninger en forelsket Ynglings Fantasier er i Stand til.
Ved Kaminen paa Blottet, ved den rvgende punekedolle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free