Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stamhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
vedblev jeg at være Dagens Helt. Foruden mig havde kun
Baronen nedlagt en ordentlig Ulv. de andre maatte nøjes med
at give Vejret og Mørket Skylden for deres Fejlskud og med
at fortælle græsselige Historier om Held og overstandne Farer,
som de ellers havde oplevet paa Jagten. Jeg troede, at jeg nu
skulde blive meget rost og beundret af den gamle. Med denne
Fordring fortalte jeg ham mit Æventyr temmelig bredt og
glemte ikke at skildre det vilde Dyrs blodtørstige Ydre med ret
grelle Farver. Men den gamle lo mig li^e in6 i Ansigtet og
sagde: B Gud er mægtig i de svage."
Da jeg kjed af Drikkeriet og Selskabet listede mig gjen
nem Korridoren til Retssalen, saa’ jeg en Skikkelse foran
mig, der smuttede derind med et Lys i Haanden. Da jeg
traadte ind i Salen, gjenkjendte jeg Frøken Adelheid. B Man
maa jo liste omkring som et Spøgelse, som en Søvngænger
for at finde Dem, min tapre Ulvejæger," hviskede hun til mig
idet hun greb min Haand. Ordene „ Søvngænger", „ Spøgelse "
gjorde stærkt Indtryk paa mig, udtalte her paa dette Sted;
de bragte mig s^eblikkeliF til åt tænke paa de spøgelseagtige
Fremtoninger i hine to skrækkelige Nætter. Ligesom den
Gang hylede Vinden i 6vbe Orgeltoner, det knaFe6e og nvinscke
gyseligt gjennem Buevinduerne , og Maanen kastede sit blege
Lys lige paa den hemmelighedsfulde Væg, hvor den kradsende
Lyd havde ladet sig høre. Jeg syntes, jeg Baa’ Blodpletter
paa den. Frøken Adelheid, der endnu stadig holdt mig i
Haanden, maatte føle den Iskulde, der gjennemgyste mig.
Hvad er der i Vejen med Dem?" spurgte hun sagte.
De bliver jo helt stiv ak Kulde. — Naa! Jeg skal kalde
Dem til Live igjen. Véd De, at Baronessen slet ikke kan
afvente det Øjeblik, da hun skal se Dem igjen — før tror
hun ikke, at den onde Ulv virkelig ikke har sønderrevet Dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
