- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
145

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stamhuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145
Jeg svarede roligt, at jeg ikke havde nogen Anelse om,
hvorledes det kunde være muligt.
,Ak, a vedblev Baronen, ,ak, gid Forvalterkonens fordømte,
ulyksalige Kasse var gaaet i tusend Stykker paa Vejen hertil,
eller at De — nej — nej ! Det skulde, det maatte være saa
ledes, og jeg alene er Skyld i det hele. 1 det Øjeblik, da De
begyndte at musicere i min Hustrus Værelse, havde det været
min Pligt at underrette Dem om hele Sagens Sammenhæng
og om min Hustrus Sindstilstand."
Jeg gjorde Mine til at sige noget.
,Lad mig tale," udbrød Baronen, Jeg maa paa Forhaand
hindre Dem i at komme med nogen som helst overilet Dom.
De anser mig vel for en uciviliseret Mand, der hader Kunst;
det er jeg paa ingen Maade; men et Hensyn, der beror paa
en dyb Overbevisning, tvinger mig til om muligt at nægte
den Slags Musik, der betager alles Sind, og sikkert ogsaa
mit, Adgang hertil. Jeg skal sige Dem, min Hustru lider af
en Pirrelighed, som i Længden maa tilintetgjøre al Livsglæde.
Naar hun er indenfor disse mærkelige Mure, kommer hun
slet ikke ud af en kunstig og irriteret Tilstand, der ellers
kun pleier at indtræde momentant og ofte som Forbud paa
en alvorlig Sygdom. — De spørger med Rette, hvorfor jeg
ikke skaaner den skrøbelige Kvinde for dette gyselige Opholds
sted, det vilde, forvirrede Jægerliv. — Man kalde det Svaghed,
om man vil; det er mig ikke muligt at lade hende være alene
i længere Tid, jeg vilde være uendelig ængstelig og ikke i
Stand til at foretage mig noget alvorligt; thi jeg véd, at de
forferdelige Billeder af alle Slags Ulykker, der kunde hænde
hende, hverken vilde forlade mig i Skoven eller i Retssalen.
— Saa tror jeg ogsaa, at netop dette Liv her maa gavne en
skrøbelig Kvinde som et styrkende Bad. — Ja, Havvinden, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free