Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mester Martin og hans Svende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
hin lo højt — han vidste ikke hvorover. Men da nu Mester
Martin, der holdt begge de unge Mænd i Haanden, meldte
ksjt, at de to Bvende, der var korßvnede med gode Haand
vNrkßredßkaber, li^e kavde indfundet sig til belejlig Tid, saa
blev alle stille og betragtede de kjønne unge Mennesker med
hyggeligt Velbehag. Reinhold Baa’ na?Bt6ii stolt omkring sig
med sine klare Øjne, men Frederik slog Øjnene ned og
drejede paa Baretten, som han holdt i Haanden. Mester
Martin anviste de to unge Mænd Plads ved den nederste
Ende af Bordet; men dér var netop den herligste Plads,
som fandtes; thi snart viste Rosa sig, satte sig mellem de
tvende og betjente dem omhyggeligt med kostelig Spise og
«616 Drikke.
Den skjønne Rosa i al sin Ynde prangede i sin straa
lende Dejlighed mellem de to smukke Ynglinge, midt blandt
de gamle, skjæggede Mestre — det var helt yndeligt at skue.
Man maatte tænke paa en lille lysende Morgensky, der er
draget alene op paa den mørke Himmel, eller det kunde vel
ogsaa være smukke Foraarsblomster, der hævede deres straa
lende Hoveder op al det mørke, farveløse Græs. Frederik
formaaede næppe at aande af lutter Fryd og Salighed; han
saa’ kun af og til hen imod hende, som opfyldte hele hans
Sind, ellers stirrede han lige ud for sig paa Tallerkenen. —
Hvor skulde det være muligt for ham at faa en eneste Bid
ned? Men Reinhold vendte ikke sine Øjne, i hvilke der
straalede funklende Lyn, bort fra den yndige Jomfru. Han
begyndte at fortælle om sine Rejser paa en saa vidunderlig
Uaa6e, at Rosa sn6nu aldrig kavde hørt Mage til det. Det
tykkedes hende, at alt, naar blot Reinholdt talte om det,
viste sig levende i tusend skiftende Skikkelser. Hun var
lutter Øje og Øre. Hun vidste ikke, hvorledes hun var til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
