- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
233

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mester Martin og hans Svende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233
Mode, naar Reinhold i Talens Ild Frek hendes Haand og
trykkede den til sit Bryst.
H Men, Frederik," sagde Reinhold pludselig, „ hvorfor sidder
du saa stum og stiv? Har du mistet Mælet? Kom, lad os
klinke paa den kjære, skjønne Jomfrus Vel og takke hende,
fordi hun 83,a gjæstfrit beverter os."
Frederik greb med skjælvende Haand det store Glas,
som Reinhold havde fyldt til Randen, og som han var nødt
til at tømme til sidste Draabe; thi Reinhold fordrede det.
BNu skal vor brave Mester leve!" udbrød Reinhold og
sk^nke^e atter i, og Frederik maatte igjen drikke Glasset ud.
Da fo’r Vinens Ildaander gjennem hans Indre og vakte det
stivnede Blod, saa det sejrrigt dansede gjennem alle Pulse og
Aarer. ,Aa, jeg har det saa übeskrivelig godt!" sagde han
blidt, idet hans Ansigt blev farvet af en glødende Rødme.
Jeg har aldrig haft det saa godt!"
Rosa, der inaaBke tolkene hans Ord helt anderledes,
smilede til ham med en übeskrivelig Mildhed. Da sagde Frederik,
der var befriet for al Ængstelse: „Kjære Rosa, I erindrer mig
vel slet ikke mere?"
BAk, kjære Frederik, * svarede Rosa med nedslagne Øjne,
,hvor skulde det dog være muligt, at jeg kunde glemme jer
i saa kort en Tid? .Ja, jeg var jo kun et Barn den Gang;
men I forsmaaede ikke at lege med mig hos den gamle Hr.
Holzschuer og kunde altid bringe noget smukt og noget nyt
paa Tapetet. Den yndige lille Kurv af fin Sølvtraad, som I
den Gang skjænkede mig til Jul, den har jeg endnu og gjemmer
den omhyggeligt som et trofast Minde."
Der var Taarer i den lykkeberuste Ynglings Øjne; han
vilde tale, men kun som et 6vkt Suk lød de Ord fra hans
Bryst: BAk, Rosa — kjære, kjære — Rosa!"
Hoffmann. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free