Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mester Martin og hans Svende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Elendighed, jeg kan ikke mere arhejde i dette usle Haand
værk, fordi jeg med uimodstaaelig Magt føler mig draget til
min herlige Kunst. Ak, jeg elsker eders Rosa usigeligt, som
ingen anden paa Jorden formaar at elske hende — kun for
hendes Skyld har jeg udført dette forhadte Arbejde her! —
Nu har jeg tabt hende; jeg véd det, jeg bukker ogsaa snart
under af Sorg; men der er nu intet at gjøre ved det. Jeg
vender tilbage til min herlige Kunst, til min værdige gamle
Mester Johannes Holzschuer, som jeg skjændigt har forladt."
Mester Martins Øjne funklede som flammende Kjærter.
Han formaaede næppe at tale af Raseri og stammede: Hvad —
ogsaa du — Løgn og Bedrag — du har bedraget mig —
du kalder det et usselt Haandværk — Bødkeriet! Bort fra
mine Øjne, du skammelige Knægt, bort med dig!"
Med disse Ord greb Mester Martin den stakkels Frederik
i Skuldren og kastede ham ud af Værkstedet. De raa Svendes
og Læredrenges Haanlatter fulgte ham. Kun den gamle
Valentin foldede Hænderne, saa’ tankefuldt ud for sig og sagde:
B Jeg har nok mærket, at den gode Svend tænkte paa noget
liskre end paa vore Fade." — Fru Nartne græd meget, og
hendes Drenge skreg og jamrede efter Frederik, som havde
leget saa venligt med dem og givet dem mangt et godt
Stykke Bagværk.
Slutning.
Hvor vred Mester Martin nu end kunde være paa
Reinhold og I^rederik, maatte han dog tilstaa, at med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
