Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Hidtil herskende Meninger om Fanternes Herkomst. Navne. Inddeling. Tatere og Skøiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af det Følgende vil det imidlertid snart sees, at denne
Mening om Fanternes Herkomst ikke er rigtig. Og dog er
Pontoppidans Hypothese interessant nok. Den viser, at dette
„omløbende Pak,“ som man endnu besværes med i vore Bygder,
allerede for et Aarhundrede siden ved sine særegne Sæder og
Forholde gjorde et saadant Indtryk, at man ikke syntes at
kunne henregne det til den norske Befolkning, men maatte
tillægge det en fremmed Nationalitet. Man faar allerede
Formodning om, at disse „uordentlig levende Tiggere eller
Bedragere“ maa have gjort sig kjendelige ved en vis indbyrdes
Orden og Sammenhæng. Navnet „Fant“ bruges her som
Betegnelse for et eget, rigtignok forsvindendes, men endnu kjendeligt
Folk, som et Folkenavn.
Og saaledes bruges Ordet endnu af den norske Almue.
Men dette er ikke Ordets eneste Betydning. Der er maaske
ikke mange Ord, som have faaet en saa mangesidig Anvendelse
som Ordet „Fant“ i vort lavere Folkesprog; Ordet har en hel
Historie, og det tør ikke være ganske uden Interesse for vor
foreliggende Gjenstand noget nærmere at betragte samme.
Det er et godt gammelt-norsk Ord (fantr)[1] og bruges i
Skrifter fra Middelalderen især om Biskoppers eller andre
Storfolks Brevdragere, Erindsvende, Gangerpilter. I gamle
Dage pleiede fornemme Herrer, især Biskopper, at have med
sig paa Reiser et stort Følge af saadanne ringere Betjente,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
