Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Hidtil herskende Meninger om Fanternes Herkomst. Navne. Inddeling. Tatere og Skøiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som maatte sørge for, at den Almuen paalagte Skyds stod
særdig sor den Reisende o. s. v., og heraf kom vel det
Ord-sprog, som nu pudserligt nok, skjønt vel med endnu storre
An-strøg af ^Ergrelse end fordum, bruges om vore
Landstryger-fanter; „Bisper og Fanter, de komme altid sran^" Denne
Brug as Ordet, hvorefter det betegner fornemme Folks
Be-tjente og Ledsagere paa Reiser, gjenkjende^ endnu i
„Skriver-fanter." et Udtryk, hvormed Almuen hist og her betegner
So-renskriverens („Skriverens") Kontorbetjenter, som ledsage ham
paa Thingreiserne. — Lidt ester lidt maa Ordet være gaaet
over til at betegne en Reisende, en Fremmed i Almindelighed,
og dersør kan det endnu hænde, at en Reisende i vore
Fjeld-bygder tiltales med et saadant Spørgsmaal.. „Hvad er Du
sor en Fant^" et Spørgsmaal, hvori man ikke bør se noget
Fornærmeligt; dersør blive øgsaa saadanne Reisende, søm
Fjeldbonden skjønner ere fornemme Folk, i al ærbødighed
be-titlede som ,,Storfanter^ eller, om det er Damer, „Fænter."
Men til Begrebet om det Fremmede knytter sig let
Forestil-lingen om det Usædvanlige, det Uudgrundelige, det
Upaalide-lige, og i de Kredse af Folkelivet, hvor Folkesproget som
Fol-keeharakteren mest har været udsat sor Tidens Forandringer,
have nu disse Ordets Bibetydninger mestendels fortrængt den
oprindelige. Udmærker en Person sig noget ved sin
Klæde-dragt eller Pynt, faaer han snart Navn af f. Ex. Kjolefant,
Brillefant, o. s. v. En vittig Person, vis tvetydige Spøg ikke
saa lige til kan udgrundes, er „fanterisam," øg især
indbesat-ter Overtroen alle overnaturlige Begivenheder og
Trolddoms-kunstens Mysterier under Betegnelsen „Fanteri." Allerhyppigst
bruges Ordet dog til at betegne saadanne Folk, som man ilke
kan stole paa, som have vist fig som nordholdne i Handel, som
uvederhæstige Skyldnere og skette Betalere. Baade den
sor-armede Stakkel og den uredelige Skjelm ere Fanter. „Det
er blevet Fant med ham," siger man om den, søm engang sad
i bedre Kaar, men sørmedelst Uheld maa gaa sra Gaard øg
Grnnd. "Han gjør sig gjerne til Fant sør en Skilling," siges
om den, der før en lumpen Vindings Skyld tilsidesætter ^Er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
