Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Taternes Familie- og Samfundsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ældre, som om han skulde været deres eget Barn. Rigtignok
var han temmelig vilter, og Nabokonerne spøgte ofte nled hans
Pleiemoder over hendes gode Tro til ,,Martin Fantegut" og
spurgte hende, om hun nogensinde havde hørt, at det var
gjørligt „at faa en Buhund af ell Varg;" men Glltten var
gødlnødig øg snild øg havde godt Nemme, øg dell brave
Pleie-møder haabede trøstig, „at de nøk skulde saa se, at der skulde
blive Følk af Martin." Martin blev konfirmeret nled gødt
Lov for Ehristendolnskulldskab, og Pleielnoderen havde det
bed-ske Haab om ham, da han derefter forlod hende for soln
Tjenestegut paa en anden Gaard at sorge for fig selv. Et
halvt Aars Tid gik det ogsaa her godt; men en Aftenstund
— han havde sor en Forseelse saaet en vist ikke overdreven
Irettesættelse af sin Husbonde — gik han afsted, vandrede hele
Natten, og kom om Morgenen ind til ell gammel Kone, som gav
dell Sultne Mad, og paa Sporgsmaal oln, hvor han skulde
hen, svarede han. „Hvor Taaen viser stam." Den her ndtalte
Maxime fulgte han siden uafbrudt. Forst traf han paa
Lan^-deveiene en ældre Broder, en røutineret Fant, som dog ikke
længe vilde have ham i sit Følge, „da han Intet havde lært
endnu." Saa kom han „i Lære^ hos en gammel Skorstensfeier
og ,,tullede^ siden som en „Smaavandring" omkring paa egen
Haand nled en Skraber og Feiekost. Den i det
Throndhjem-ske vel bekjendte „Stolpestu-Smed," soln jeg maaske senere
kom-mer til at omtale, indviede ham i den noget mere anseede Kunst
at pudse Kakkelovne, og nu var halls Tilstand betydelig
for-bedret. Men endnu var han kun en Smaavandring. Derfor
indgik han et Kontraktsforhold nled „Svenske Pøiøn," en
galn-mel Tater, som skulde lære ham Hestedoktoriets Mysterier, imod
at han skulde solge den Gamle paa Markeder, staa ham bi i
Slagsmaal o. s. v. Her „lærte han Meget," navnlig ogsaa
rommani, og ved sin Patrons Hjælp kom han efter udstaaet
Lære i Besiddelse af et Pas som Hestedoktor og var dermed
rykket op i ,,Storvandrillgerlles" Kaste. I en Kro traf han
en svensk Tater nled to Døttre; han hørte, hvorledes disse i
det hemmelige Fantesprøg aftalte, at dell ene af Pigerne un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
