Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Taternes Familie- og Samfundsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I33
der Kjærligheds Maske skulde frastiæle ham halls Lommebog;
men han viste dem, at hall havde sorstaaet det Hele, og saaledes
endte den Historie, at han blev Taterens Svigersøn øg Eier
as hans ene Hest. Fra nu af skakkede han hele Sverige øg
Norge over, og halls Liv var en Række af altid mere
dum-dristige Falltestreger, som selv ikke hans Straf i Throndhjems
Tugthus fik gjore Ende paa; thi han romte, brod falnme Nat
ind paa en Bondegaard og stjal de fornodne Klæder, sad faa
næste Morgen, en Solldag, som en from Vandringsmand i en
Hnslnandsstue, hvor han vant Folkets ynoest ved af
Pfal-nlebogen at forelæst Dagens Evangelium, da Eieren as det
blommede Halstorklæde, han havde paa, tilsældigvis kom ind
øg greb ham. — Saaledes gav han hine Bondekoner Ret i,
at det ikke er faa let at faa Vargen tæmmet til Buhund.
Allerede Perseren Firdusi sagde. "Om det^ som er urent
af Naturen, maa du ikke nære noget Haab; ingen Vaskning vil
gjore Tateren hvid." Betragtningen af de mange mislykkede
Forfog lned Fanteborn har ledet vor Almue til netop dell
samme mistrøstende Anskuelse. Et almindeligt Ordsprog stger
om dem. "De ere ligesom Vildgjæsunger; Sommeren over kunne
de gaa nok saa tamme paa Bondens Gaard mellem andre Gjæs;
men kommer saa om Hosten en Flok Vildgjæs skyvende sorbi,
saa stryge de afsted,"
Men saa smerteligt det end er at^ se, hvorledes det ene
ester det andet af disse Born ligesom af ell uimodstaaelig
Drift drages ud af det Hjem, som vilde berede deln
Dannel-sens og Sædelighedens Lykke, og ledes ind i et Liv, hvis
Fri-stelser og Forførelser ganske vist ville fore dem til ell fnarlig
Fordærvelse, saa ligger der dog megen Interesse i dette
saln-nle Træk. Hvad skulde man fige oln dell Slægt, hvis
Med-lemmer ikke forenedes ved noget gjensidigt Hengivenhedens Baand,
om det. Menneske, som ikke nærede nogen Medsolelse sor den
Familie, det Folk, hvori Naturen lod ham sødes, søm i den
lykkeligere Tilstand, hvori andre Menneskers Godhed havde bragt
ham, var bleven ligegyldig for den Usselhed, dell Foragt, hvori
hans mindre heldige Slægtninger, hans Forældre og Sødskende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
