Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Tatere og Skøiere sammensmeltede til et Fantefolk. Røvere. Daarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den hele Sommer igjennem lagt i Land ved Gaardene og
Plad-sene og der tiltruet sig alle sine Fornødenheder og Mere til.
Det synes ubegribeligt, at ikke Amtmanden har modtaget
mang-soldige Klager hvert Aar; men det er netop det Utaalelige ved
Tilstanden her, at dell Del af Almuen, soln bor saaledes, at
den i mindre Grad besværes as Fanternes Besog, ikke videre
ændser dem, og at dell Del som lider af deres Gjæsteri,
en-ten af overtroisk Frygt for deres overnaturlige Magt eller af
mere rimelig Frygt for deres natnrlige Hevn ikke tor kny.
Hvad er nu retfærdigere end Harmen over disfe
Ugjernill-ger, end Foragten for dette ryggesløst P.ak^ Iø, Smerten
over dell Elendighed, der fom en Forbandelse hviler over denne
Slægt. Ieg ved det ves at den Iamnler og Nod, der
inde-sluttes i de faa og smaa Fantefølger, er som Intet at agte
imod den Armodens og Vankundighedens og Usædelighedens
Ulykke, soln hviler over en langt talrigere Mængde af Lidende
i de lavere Klasser i Samfundet, der mere og mere og lned
største Ret vinde Menneskevennens Deltagelse, lægge Beslag
paa Løvgiverens, paa dell Styrendes, ja paa hver tænkende
Medborgers Opmærksomhed. Men jo mere uværdigt og
forag-teligt Fanternes Liv er, jo snarere man dersor er til at^ vende
stt Blik bort sra deln, desto mere skrigende træder øgsaa deres
Elendighed øs imøde. Den vil tvinge øs til at lade Uvillien
og Føragten fare øg give Medlidenheden Rum.
Før et Par Aar siden blev en Fantekvillde bragt ind her
til Ehristiania øg sat paa Tugthuset. Et 15aarigt Pigebarn
fulgte hende. Dette Barn havde allerede ved Fødselen as den
utugtige Moder arvet ell hæslig Sygdom, soln under ell
be-standig Vanrøgt naturligvis artede stg værre og værre. Ieg
saa Barnet og skal aldrig glemme det Syn. Hendes Anstgt
havde fast tabt den menneskelige Form; Øinene, Næsen, Mun-
den vare til Ukendelighed destruerede, og jeg kunde vanskelig
gjenkjende den menneskelige Ross end mindre forstaa Ordelle i
hendes Tale, skjønt døg de, søm vare mere vante til at høre
hende, bevidnede, at hun havde endøg gøde Førstandsevner.
Hun skltlde være indsat paa Redningsanstalten, søm ellers mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
