Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Tatere og Skøiere sammensmeltede til et Fantefolk. Røvere. Daarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tager Born i dell elendigste Førfatning; men hendes Udseende
var saa rædsomt, at Bestyrelsen af Hensyn til de andre Born
maatte nægte at modtage hende. — Pigen er dod nn llnder
Overmaalet af sin Elendighed, og paa den Maade gaar det
tis at Landet besværes nled færre Fanter, end det ellers vilde
have at fode; Fantebørnenes U skjæbne bliver Vinding sor os.
Men Mange overstaa dog Børneaarenes Fataliteter øg leve
et langt Liv llled bedrøvelige Minder øm den Tid, da de som
Spædborn af Modrene slæbtes oln i Slud og Vind. En
noi-agtig Undersøgelse sknlde sandsynligvis imellem vore Hundreder
af Fanter finde et uforholdsmæssigt Antal af Blinde og Dove,
af Krøblinger øg Fjanter, ynkelige Skikkelser llled den faldende
Syge øg nled stinkende Saar. I Østerdalen fortalte Almuen lllig
øm et lidet Følge, føm havde et Slags Tilhold der eller
strei-fede øm i en vis Kreds, ell Moder lned en voxen Søn øg
Datter; Sønnen var lam, øg Datteren maatte slæbe ham paa
stn Ryg — et Syn, som oste bragte Bonden til at spænde
for sin Kjærre og kjore Krøblingen et Stykke Vei. — Hvor
underlig saadanne Menneskers Lod kan blive l I
Gudbrands-dalen sortalte man mig om en gammel Fant, som nok er dod
nu, men som vist længe vil blive erindret der. I stn Ungdom
havde han været spræg Karl og faret Landet rundt; da
Alde-ren lagde fig paa ham, maatte han indskrænke fine Vandringer
til en mindre Kreds, saa han lidt efter lidt ligesom fik Hævd
paa at gaa omkring og mætte fig i Husene; men tilfidst blev
han for gammel og svag og kunde ikke gaa længer; den
Bon-de, soln sidst havde bespist ham, satte ham da i en Kjærre
øg skydsede ham til næste Gaard, øg nu stk han kjøre Gaard
imellem i de samme Præstegjeld^ hvor han før havde gaaet,
øg han befandt fig vel derved. „Hvor har Du egentlig
hjem-me^" spurgte En ham; „Aa, der," svarede han med et Grin,
„hvor Maden staar færdig for mig." Anderledes blev en
gam-mel Kvindes Skjebne, soln Finnerne paa Søløer-Finskøv
før-talte mig øm. Her havde „Ladde-Maria" faaet ligedan Hævd
paa at vandre ølnkring. Hendes Mand øg to Born vare
dø-^e; frændeløs øg hjemløs gik hun ene igjen paa Betlerstien, øg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
