Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Tatere og Skøiere sammensmeltede til et Fantefolk. Røvere. Daarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
den er, og hvad jeg i denne Henseende har Andre at takke
for. Jeg kan jo nok mene ved mig selv at have arbeidet
no-get og beflittet mig for dette eller hint; men jeg mindes ogsaa,
hvorledes Forældres Formaninger, hvorledes de i mine
Om-givelser herskende Anskuelser og Sæder, hvorledes Statens
og-saa til mit Gavn sigtende sorskjellige Institutioner have
dan-net min Sands, have lært mig at skjelne mellem Godt og Onds
anbesalet mig gode Grundsætninger, vænnet mig til gode
Sæd-vaner, have stræbt at fremme og virkelig bidraget til at
frem-nle mit ydre og indre Vel. Jeg ser en Vexelvirkning mellem
min fri Selvbestemmelse og Jndskydelsen af den private og
of-fentlige Visdom og Omhu, ved hvilken Gud har villet lede mig.
Men hvor er Begyndelsen i denne Vexelvirkning^ Aabenbart
udenfor mig selv. Og hvorledes skulde mit Liv være bleves
hvis det havde havt et andet Begyndelsespunkt^ Saa spurgte
jeg mig selv i Samtalen lned hint Menneske, og mit Svar paa
Spørgsmaalet var ell bevæget Følelse, hvori paa en Gang laa
en frydefuld Bevidsthed om min egen uforskyldte Lykke og dyb
Smerte ved Synet af hans grændselose Ulykke. Thi han var
ikke blot undfanget i Synd og fodt i Misgjerninger som vi
andre Mennesker; han var opvoxet og opdraget i en Kreds,
hvor de Træk af Ømhed og naturligt Anlæg til Dyd, soln nu
og da kunde aabenbare sig, vare for svage til at gjore synder-
ligt Indtryk paa hans Sind, og hvor det, soln de ældre
ud-trykkelig søgte at inoprente Barnes ligefrem var Lastens Grulld-
sætninger, øg hans Forhold til Folk udenfor halls nærmeste
Omgivelser var saadant, at hans naturlige og tillærte
Uskikke-lighed altfor oste fremkaldte yttringer af Hidstghed og
Uvil-lie mød ham, der atter kun bidrog til at drive hans
Uskikkelig-hed, hans Trods og Uforskammethed til det yderste. — Man
maa harmes — det er vist og sandt — ved Synet af de mange
Uterligheder og Forbrydelser, søm Fantefølkenes Frækhed
vø-ver at begaa i vørt Land, hvor dog saa mange gode Love skulde
tvinge Folk til Orden; men endnu mere maa man bedrøves
ved Tanken øm, at de samme Løves gøde Aand, at
Samfull-dets gøde Villie ikke har havt Magt til at afvende deu usalige
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
