Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Tatere og Skøiere sammensmeltede til et Fantefolk. Røvere. Daarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indskydelse, hvorunder nogle Menneskers Liv uundgaaelig sylles
at maatte udvikle stg til en saadan Uskjeblle.
Psykologen maatte kunne lære Meget ved at kige ned i
dette Dyb. Disse Mennesker lever under saa hoist usædvanlige
Forholde, og deres Eharakter og Væsen maa nodvendig arte
fig paa en usædvanlig Maade. Man hore et Exempel
der-paal En ryggeslos Fantekvinde havde i skere Aar nled et
Par Pigebørn streifet om mest i Østerdalen; men Ingen vidste,
hvor hun hørte hjemme, og dersor havde kanske Ingen
nogen-stude tænkt paa at standse dette Uvæsen. Saa var der
omfi-der en Præst, som ikke længer holdt ud at st paa,
hvorle-des Børnene voxede op i dette Fanteliv, og nled dell
Myndig-hed, soln er Fattigkommisstonerne given, tog han det yngste
Barn fra Moderen. Medens der korresponderedes vidt og bredt
før om muligt at stnde den Hjenlstavnskommune, hvor Barnet
kunde sendes hen til Opfostring og Forsørgelse, beholdt
Præ-sten Pigen paa fin egen Gaard. Hun var 11—12 Aar
gam-mes viste ikke noget øndt Gemyt øg havde gode Evner. Hun
blev as alle Gaardens Folk behandlet lned Deltagelse og
Ven-lighed, og Præsten og hans Frue forsøgte selv at lære hende
Læsning øg Haandarbeide. Skulde man tro, at saadan
Kjær-lighed og Omhu ikke skulde formaa at beherske det 12aarige
Barns Sind^ Men den tidligere indplantede Vanart viste
fig stærkere end Opdragelsens Magt. Hun var ikke just
lige-frem uskikkelig, men saa overmaade ustadig, at al Anstrængelse
viste stg frugteslos. ^ Præsten maatte med gode Ord og
Beta-ling overtale en Bondefamilie til at tage hende til Opfostring.
Men det varede ikke længe, for Bonden kom og forklarede, at
dette Barn kunde hall ikke raade med, og da ingen Anden
hel-ler vilde fornye Forsøges maatte Præsten tage hende til stg
igjen. Ieg var paa Præstegaarden øg vilde st denne lille
Vildkat; hun skulde være, sagde malt mig, i Haven og arbeide,
og jeg fogte hen^e der, men l^n var der ikke. SSIa^ saaledes
er huu altid," forklarede man mig da; „naar vi fætte hende
til noget Arbeide, faa fidder hun noksaa fornoiet øg skittig et
Kvarters Tid; men saa løber huu igjen." Det var, som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
