Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang I. Ordfortegnelse til det norske og svenske Fantesprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^lin dad han er en spanare;
I^n spanar-tjavo asschar jeg.
^Iin dad han spanade bokkan,
0g jovoarne garade jeg.
I^asschan bret, basschan bret, fajlerajjara.
^Iin dad han er en spanare;
I^n s.panar-tjavo asschar jeg.
^lin dad han spanade greien,
0g greien klidde mander pre.
basschan bret, o. s. v.
Ogsaa Orddannelsen solger sor en Del ganske det norske Sprogs
Regler; saaledes er Subst .tjumm dannet af Verb. tjumma ligesom
det tilstarende ,,Kys" af,,kysse;^ dinrarøg ditt reste (dinreste-tjei),
af dinra, svare ganske til „Tjener" øg ^Tjeneste" (,,Tjeneste-Pige^),
af ^tjeue."
3. Saa lidet karakteristisk dette Fantemaal end af denne Grund
er, knnne døg Fanterne endnu selv førklare, at det oprindelig har
været to ganske forskjellige Maal, fom lidt efter lidt ere blevne
fam-menblattdede, rommani og rodi (Tater- og Skøiersprøget, søm
jeg har kaldt dem, S. 18 fgg.) Dette bestyrkes derved, at 1)
Fan-tesprøget stuudøm har tø eller skere Udtryk sor et og samme Begreb
(pofiing og manusch, Menneske; hiril, rullor, trinter, ^Erter), og
2) at der endnu i de forskjellige Ordrækker findes Spor af
oprinde-lige Forskjelligheder i Lydforbindelfer og Ordformer. Hvilke Ord der
da tilhøre Tatersprøget og hvilke Skøiersprøget, det lader fig intid^
lertid ikke med Sikkerhed afgjøre enten efter disfe ufuldstændige Mærker
eller efter Fanternes egne upaalidelige Angivelser, meu først ved Satn.^
menligning med Ordbøger fra andre Lande, hvor lignende Fanteka^
ster tale enten Tater- (Zigenner-) Sproget eller Skøiermaalet (Røt^
velsk) mere fuldskændigt og ublandet. For Tatersprogets Vedkommende
har jeg benyttet det S. 24 omtalte fortræffelige Værk af Pott, før
Skøierstrøgets de S. 170 nævnte Værker af Dørph, Antøn øg
v. Grøllman, undertiden øgsaa Pottes. Hvor jeg derstr i
Ord-førtegnelfen udeu videre Førklaring har eiteret Pøtt (P.)^),
skjøn-nes det, at det ømhandlede Ord tilhører Taterfprøget; de Ord
der-imød, føm gjenfindes høs andre Førstttere (Dph., Ant., v. Gr.),
høre til Skøierfproget. ^Ved Siden af disfe Ord udvifer Ordføre
tegnelfen ogsaa adskillige Udtryk, som maaske ere ukiendte i andre
Landes Fantemaal øg sør en Del ere as ubekjendt Oprindelse.
Pott har i sit Bærk optaget og kritisk bearbeidet Alt, hvad der
tidligere var meddelt otn Tatersproget i de sorskjellige Lande; en .
Følge heras er, at han i sit Lexikon ^(Bærkets 2den Del) ikke bar
knnnet meddele de med saa høist sørskjettig Ortographi skrevne Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
