Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang I. Ordfortegnelse til det norske og svenske Fantesprog - Om Tatersproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
om Tater særeget.
4. Det ttørske Tatersprøg har endnu visse Lydførbindelfer øg
Ordførmer, føm minde om en Tid, da det, fom Tilfældet endnu er
f. Ex. imellem de bøhmiske og rusfiske Tatere, taltes føm et
natur-ligt Sprøg tned egne grammatikalske Førmer.
5. Ett egen Lyd, føm fvarer st Ex. til det engelske ch, har jeg
maattet betegne med tj, førdøbblet ttj (tjultje, bøhm. Taterspr.
c^n-c^i, lithau. tschutschi, tydsk dschntschin, stansk chucha); ett anden
Lyd har jeg gjengivet med det tydske sch (schero, bøhm. T. s^ero,
lithau. schero, liesk. tschero, eng. shero, tyrk. shero, spansk jero);
k har ikke altid som i Norsk den bløde Udtale søran e øg i (ker,
ikke kjer, bøhm. Taterspr. kher, lithau. kheer, tydsk kehr, eug.
ker, spansk qver). Betøningen ligger øste tvertimod det norske
Sprogs Regler ^paa stdste Stavelse (rommani, tjatljipå, barvato,
lithau. T. barvelo).
6. Medens de skeste Substantiver (ogsaa Adjektiver) simpelthen
ende med Stammens Kønsønant (beng, bøhm. T. beng, litan. T.
beng ø. st v.; but, bøhm. T. but, eng. T. boot, ø. st v), have ad-
skiklige behøldt de i andre Taterslekter karakteristiske Kiøns- øg
Aslednings-Endelfer, f. Ex. -o, M^sk., -i og -e, Fæm. (pibjo, Enke-
mand, pibli, Enke, likhatt. T. phibto, phibji; gavo, Mand, gaje,
Kone, lithau.T. gajo, gaji), -ni, Fæm. (romni, Taterkone, lithau.T.
romni, af rom; grasni, Hoppe, li.han. T. graschni, af grei), -in,
(snmtnin, bøhm. T. ^ntnin), -a, -ia, -ina, -ana, -nua, Fæm., mesk i
Ord af fremmede Sprøg (kaava, deia, krajia, saboria, droppina,
kampana, sambuna; fntl. lithau. T. taka, Tag, af Tydsk, Daeh,
^ambnna, Tøbakspibe, maaske afItat ^ampogua, Fløite ø. st.), -us,
i Fremmedord (akrus, bankus, af Tydsk Aeker, Bank, krakus, lithau.
T. korakkos, af Nygræsk ^venarus, Svenske, minder
øm lithau. T. Itajienaris, I^ymaris, Romer, o. st., og parikko,
Finlænder, I^arikko-tem, Finland, om lithau. T. prenssitko,
preus-fisk, ^urkutko, tyrkisk, I^ejjodikko-temm, Rusland,
^lekjenburgo-dikko-temm, Meklenburg o. st v. I^akkeraska, Ørn, synes dannet
rned den i andre Taterdialekter hyppige End. ic^ka eller it^ka,
f Ex. tydsk T. wewerit^ka, Egern. — Ordet ^jan, Plur. danjar,
vistr Spor as den oprindelige Deklination sor Fæm. i den lithau.
Taterdialekt (s Ex. peen, Søster, Plur. ^enja).
7. Af Adjektiver, Verber og Substantiver dannes afledede Subst.,
oftest Abstrakter, paa -ben (-beng) og -på eller -ba (jiben, Liv,
lithau. T. dschiben, af Verbet dschivovaf; piben, Drikke, af pi,
og Ordformer i nøiagtig alphabetisk Orden, og jeg bar derfor
ntaat-tet anføre Sidetallet før at vise, hvor de ofte møisttnntelig opsøgte
Ord forekomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
