Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang I. Ordfortegnelse til det norske og svenske Fantesprog - Om Skøiersproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dant ; lon, Salt, Hind. lona, juni ; pama, Søster, Hind. bhena, Sanskr.
bhagni, Prakrit bahini; panta, binde, bøhm. T. pchandav, Hind.
handhna, Sanskr. bandhana; nagno, nogen, lithau.T. nango, Hind.
uanga, Sanskr. nagna; tjnmma, kysfe, tjnmtn, tydskTaterspr.
tschnm-moben, Kys, Hind. lschuma, Sanskr. tschumbana, Kys; le øg de
tjnmma, tage øg give Kysse, Hind. tshuma lenawa dena; tjor, Tyv,
Hind. chor; tjuttje, Patte, Sanskr. tshutshi; — bahi, Lykke, lithau.
T. bacht, Perstsk bakht; por, Fjeder, Pers. par; mommaji, Vøxlys,
af bøhm. T. mom, Vox, Pexst mom; — kotko, Søndag, bøhm. T.
knrko, Græsk kakkave, Kjedel, Nygræsk foro,
By, Nygræsk eller Romansk ungarsk Lat. fora, af Latin
fo-rum; kambana, Klokke, Alban. afLat.campana; stamlon.
Bænk, tydsk T. stammen, Romansk af Lat. scamnum; stadi,
Hat, Romansk tjokka, Skjørt, Kurdisk ciuk, Lastskcoche,
Ossetisk t^uka, Ungarsk c^uha o. st v.; kolliva, Strømpe, Ossetisk
chajaf; — truppo, Krop, Polsk trup; grikka, synde, Slav. gr^ech ;
hispa, Stue, lithau. T. isha, Polsk i^ha; faunus, Kakkelovn, lithau.
T. fanna, Fyrbækken til at opvarme en Seng med, af Tydsk Pfanne;
schorttan, Laave, Lade, ved Sammensmeltning as Tydsk Steuer og
Skeune; dikIo, Tydsk Tuthel, denkra, dinra ø.s.v., se No. 11^);—
Alako, ragusta, sytt, se Ordfortegn., Kvænsk). I Sverige og Norge
er det altid mere og mere fattige Tatersprog blevet blandet med
Ud-tryk as Landets Sprog, sotn kun ere forandrede for at gjøres
ukien-delige (nin og tin, omdannet i Analogi med det ægte Taterord trin
af og ,,ti^; sero i Analogi med mero, dero, af „sig"; fe de
under No. 9 anforte Ord). De mange af Lappisk optagne Ord
(sjas, vauta o. st v., fe Ordfortegn.) tilhore maaske fnarere
Skøier-sprøget. — Ved Siden af de Ord af Tatersprøget, hvis Herkømsk
saaledes kan eftervises, sørekømnte øgsaa adskillige øg det i alle
Ta-terdialekter almindelige Ord, søm dette ikke er Tilfældet med, st Ex.
heng, Djævel, har, Sten, belvel, Asten, bajo, Svin, o. st v.
om Skøiersvreget.
14. Skøiersproget, der ikke som Tatersproget har været et na-
turligt Tungemaal, men sra først af knn et opdigtet Tvventaal (st
S. 173), har naturligpis aldrig havt egne grammatikalske Former;
kun finder man, ligefom i det danske og tydske Rotvelsk, visse substan-
De mange tydske Ord i vore Taterfølgers Sprog ere ikke noget
Be-vis for, at Taterne igjennem Tydskland^ oa Danmark ere komne til vore
Bvgder, da de famme Ord ogsaa sindes i de lithauiske Tateres
Dia-lekt og saaledes vet kunne være fulate tned Folket østen- øg
norden-ont Osterføen, gjennem Finland, hvilket Land ogsaa nævnes i
Tater-nes Sagn (se 72).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
