- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
17

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en selvstændig Næringsvei (skaffe dem Tjeneste, Sømandshyre,
Dagarbeide, Afsætning paa deres Fabrikater o. s. v.), saa bliver
det en meget stor Sum af Arbeide, som de Mænd (mest Præster)
have havt, der have paataget sig at forestaa disse
Understøttelses-Forsøg[1]. Men dette Arbeide overgaaes rimeligvis af den
Bekymring og Anstrængelse, som det har kostet at lede disse
Mennesker i moralsk Henseende. Man maa studse over, hvor
vankundige og hvor lidet arbeidsvante mange af dem have været;
men det forekommer mig, at den store Vanart, som hos adskillige
af dem er kommen tilsyne, er end mere sælsom. Jeg tænker paa
saadan Djærvhed som hos det unge Pigebarn i Sagen No. 13,
saadan dyrisk Raahed som hos de 3 ældste Gutter i den Familie,
der er omtalt under 8, saadan Uskjønsomhed og Hjerteløshed
som hos Manden i Sagen No. 54, saadan Hidsighed som hos
Kvinden i Sagen No. 49 og mange flere, saadan Fulhed og
Stivsindethed som hos de to Gamle under No. 46, for ikke at
tale om saadan Charaktersvaghed og Drikfældighed som den, der
er antydet hos Manden i Sagen No. 74. Ved Siden heraf
mangler det dog ikke ganske paa venligere Træk, hvoriblandt jeg
skal paapege Ydmygheden og Taknemmeligheden hos Kvinden i
Sagen No. 14, Arbeidsomheden hos Manden under No. 62,
den gamle Bedstemoders rastløse Moderkjærlighed i Sagen No. 2,
det vakte Alvor hos den første Kvinde, som omtales i Sagen
No. 76, den villige Lydighed og Lærelyst hos Gutten i No. 14
og Pigen i No. 18 og flere. Mærkelige ere ellers mange
Exempler paa yderst ulige Sindsbeskaffenhed hos Børn af en og
samme Familie, som flere af Beretningerne hentyde paa.

Men i dette Arbeide: at hjælpe de Forsørgede tilrette og
lede dem i moralsk Henseende, have Præsterne og Andre, der fra
først af have antaget sig dem, ofte været trolig understøttede af
samvittighedsfulde Pleie-Forældre og andre Medhjælpere. I dette
Øieblik tænker jeg især paa Hans Mikkelsen i Solum
(Sagen No. 1) og Sivert Ellefsen Bore i Klep (No. 76).


[1] Hvad Møie der kan være forbundet med at tilveiebringe de fornødne
Oplysninger om Daab og andre tidligere Livs-Omstændigheder, give
Sagerne No. 28 og 48 mærkelige Exempler paa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free