Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Provstens Skrivelse af 17de Juli 1857 viser, hvorledes
Sagen med Hus blev fremmet. Flere af Bygdens Folk havde
foræret Manden henved 16 Spd. til Opførelsen af et Hus, og
derfor fremstillede han sig i Fattigkommissionen og bad om
Tilskud til samme. Kommissionen lovede 6 Spd., hvis
Departementet ogsaa vilde yde Bidrag, og under Betingelsen af at
Manden skulde sætte hine 16 Spd. i en Sparebank, indtil det
Hele var ordnet. Men levere Pengene fra sig, det vilde han
ikke, og da han derhos paa Grund af sit heftige Gemyt var
temmelig grov mod Fattigkommissionen, saa denne sig nødt til
at vise ham ud og kunde for Tiden ikke have mere med ham at
gjøre. Han forlangte derhos sin Attest for at begive sig til
Vestlandet, hvor han troede, det var lettere for ham at slaa sig
igjennem. Det saa altsaa Ud til, at Familien skulde komme paa
Fantestien igjen. Efter nogle Dages Forløb kom han dog
tilbage til Provsten med Anger over sin ubesindige Fremfærd og
med Ønske om at maatte forblive i Præstegjeldet. Han havde
Haab om af en vis Bonde at faa Tomt overladt, hvis Provsten
vilde indlægge et godt Ord for ham, og for hine 16 Spd. vilde
han nu kjøbe Materialier til sit Hus. Dette Sidste gjorde han
ogsaa virkelig, og Sagen med Tomten blev ordnet, og da
Familien nu i over et Aar havde været i Præstegjeldet og i det Hele
opført sig upaaklageligt (den heftige og før drikfældige Mand
havde paa enkelte Undtagelser nær ganske afholdt sig fra
Brændevin), saa androg Provsten om 20 Spd. af det offentlige Fond
til Huset; Fattigkassen vilde da vist ogsaa bidrage Sit, og
bosat i eget Hus vilde Familien forhaabentlig være bevaret mod
Tilbagefald til Fantelivet.
Det gik som Provsten ønskede og haabede. Med 20 Spd.
af Departementet og et lignende Beløb af Solum fik Manden
sit Hus istand, Familien flyttede ind strax før Jul 1857, og der
har den boet siden.
I Provstens sidste Indberetning (Januar 1859) siges, at
Familien har ophørt at streife og har i forrige Aar ernæret sig
uden Hjælp af Fattigvæsnet, „saa det er sandsynligt, at denne
Familie er draget bort fra Fantestien.“
5. (93—94.) Solum. Andrine Vilhelmine Rasmusdtr.
og Karl Marentius Ros, i Slutn. af 1856 omtrent 13 og
9 Aar gamle.
Af Provsten Wettergreens Andragende for disse Børn
(Decbr. 1856) hidsættes Følgende: De ere Halv-Sødskende.
Moderen Ingeborg Marie Eriksdtr. (F. F. No. 307,
Søster til den Birthe Marie, som omtaltes under No. 1) skal
efter eget Sigende have født Datteren i Sverige, i en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>