Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse og udenfor Ægteskab, Sønnen derimod med sin
Mand Karl Guldbrand Andreassen Ros (som igjen er
Søn af den under No. 2 omtalte Marja Meldal og
Andreas Ros). Medens denne hendes Mand var paa Slaveriet,
blev hun med flere Børn i Følge om Høsten 1856 antruffen i
Solum. Sønnen Karl blev optagen i Hans Mikkelsens
Stiftelse (30te Oktober); Datteren Andrine derimod blev —
efter Samraad mellem Provsten og Amtmanden — først indlagt
paa Sygehuset for smitsomt Hud-Udslet og saa (5te Decbr.)
optaget hos Mikkelsen — „som et Forsøg paa at bringe dette
ældre Barn til Ro.“ — Lykkes dette Forsøg, yttrer Provsten
videre, har man reddet to Børn fra at flakke om med en Moder,
der, efter hvad der er erfaret om hende, er en af de mere
Forvorpne af Fanteslægten; der er jo mest Haab om at kunne redde
Børnene, og skulde de fordærvede Forældre ogsaa vorde reddede,
saa kunde det muligens ske netop ved deres Børn, naar de kom
i saadan Stilling, at de kunde virke paa og hjælpe sine Forældre.
Den af Provsten ansøgte Betaling til Hans Mikkelsen,
25 Spd. for hvert af Børnene, blev bevilget.
Men Haabet skuffedes. En Nat i Juli 1857 rømte begge
Børnene. Nogle Uger forud havde Moderen besøgt dem i
Anstalten, og efter den Tid havde man hørt enkelte Yttringer af
den ældste af dem, der tydede hen paa et saadant Forsæt; i den
Anledning havde Provsten talt til hende, og ved den Maade,
hvorpaa hun for ham benægtede Alt, havde hun kun vist sit
forstilte og forslagne Væsen. Hidtil havde hun dog opført sig
upaaklageligt, vist Flid, jevnlig været med paa Kirkegulvet om
Søndagene o. s. v., og til sin Formaning føiede Provsten nu
Løftet om, at naar hun opførte sig vel og gik frem i Læsning,
saa skulde hun til Vinteren faa gaa til Komfirmation. [[** sic kom-]] Men
faa Dage efter var det, at hun og Broderen rømte. Strax
meldte Provsten det til Amtmanden og tilføiede, at der nok kunde
være Raad til at faa dem paagrebne, saasom Moderen pleiede
holde til i visse Nabosogne; Børnene havde desuden gjort sig
skyldige i Uredelighed ved at medtage sine gode
Søndagsklæder foruden Hverdagsdragten. Amtmanden svarede dog, at
han ikke ansaa Tvang for tilraadelig eller nyttig og overlod det
til Provsten, om han ved at skrive til Fattigkommissionerne i
Nabobygderne vilde forsøge at faa Børnene tilbage med det Gode.
Endnu i Januar 1859 yttrer Provsten i en Indberetning,
at man intet Paalideligt havde hørt om de Rømte; det var kun
at formode, at de streifede om med sine Slægtninger.[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
