Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DÖDSKOTA. 103
Og så nsevnes rabbinerne beständig med tilföjelsen »i velsignet
ihukommelse,» mens i den anförte anekdote til kejser Hadrian navn
föjes önsket: »måtte hans ben knnses i helvede!»
Iblandt navnene, som anföres fra Tyskland om dette
hemligheds-fulde ben, gives förklaring til dem, der er sammensatte med Sau i
en opsats af Höfter i Zeitschr. d. Vereins f. Volksk. V. (1895) s. 101,
hvor halshvirveln hos svinet er afbildet og viser en utydelig
men-neskeskikkelse.
Forestillingen om et sådant ben har sikkert vseret udbredt i
store kredse. I en engelsk prsediken fra 1659 omtaler prsesten en
gammel månd över 60, der la på sin dödsseng og blev spurgt om
sin tro og sit håb. Prsesten vilde höre hans tanker om G-ud. »Det
var en god gammel månd; Kristus var en dygtig ung månd, hans
sjeel var et stort ben i hans kröp og himmerige en kön, grön eng.»1
Det var den gamles trosbekendelse, hans sj seleben er vel ätter,
lige-som genfserdssagnene fra Sverige og Island, almuens uklare
opfat-telse og omtydning af de Iserde skoletheorier.
Sel ve forestillingen, ät menneskesj selens bolig er et af legemets
ben, ät sjselens ulegemlige vsesen må söges og findes i et materielt
stof, hörer til den folketro, der findes ned til vore dage blandt de
forskelligste naturfolk. Der nsevnes således hjserneskallen,
ryghvirv-ler, rygmarven, eller blöt et ben, et hvilketsomhelst kan vel göre
tjeneste. Blandt Azteker fortselies, ät guderne stjäl et dödningeben
fra Hades, lagde det i en skål, smurte det med deres blod, da födtes
dreng og pige deraf.2 Liv föder liv-
Ainuer betragter rygraden som livets ssede, ingen kriger kan
drsebes uden ät rygraden söndres.3
Og går man ud fra en sådan tankegång er det til ät förstå, ät
det betragtes som en sserlig grusomhed ät tilintetgöre dödningeben.
Jeg anförer profeten Amos (2. 1). Herren siger: »For tre overtrsedelser
af Moab og for fire - j eg tager det ikke tilbage - for di han brrendte
1 Anfört hos Gomme, Folklore as an historical Science s. 189.
* A. Lang, Myth. Ritual, Religion I. 204 jfr. Tylor, Prim. Culture II. 150. Folklore
III. 7. Macculloch, Childhood of Fiction 111.
3 Journ. of Amer. Folklore VII. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
