- Project Runeberg -  Fataburen / 1913 /
104

(1906)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104 SMÄRRE MEDDELANDEN.

Edom konges ben til kalk, derför vil jeg sende en ild i Moab, der
skal fortsere Kirjots paladser.»

Og hvor forestillingen lever, vil det ätter få udtryk i fortelling
og folkeviser og i sene tider findes som »Irevn» blandt folkeslag^
der ved udvikling gennem länge tidsrum er skilt fra naturfolks
tankegång.

I Einks Eskimoiske ^Eventyr og Sägn (s. 1.1) fortffilles om to
småpiger, der legede med benstykker af örn og hval. Den ene önsker
sig örn til regtefselle, den anden hval, disse dyr er stråks tilstede,
tager dem. Begge flygter de fra deres msend, og forfölges. Da
hvalen er ved ät fånge sin, kaster hun sin pels på den, og der la
et hvalben tilbage. I Nordamerika er blandt Algonkin Indianer et
sägn eller ffiventyr om en troldmand, der blev slået ihjel den ene
gäng efter den anden, men beständig blev levendegjort ved en af
sine knokler.1 Herhen kan vel også regnes hvad samme förf ätter,,
der har levet blandt Zigöjnere og skrevet om dem, meddeler, ät en
alf, et genfserd eller lignende Jille skikkelse hos dem kaldes »kuklos»
eller »kukalos», hvad der udledes af nygrsesk »kukalon», et ben.a
Den samme glose betyder hos Zigöjnerne også et ben.

Endelig nsevner jeg endnu de över hele Europa spredte sägn og
folkeviser, om den myrde piges ben, hvoraf der blev gjort en harpe
eller en flöjte og som, da der blev spillet på den, forrådte morderen.
Se Afzelius nr. 16 »den underbara harpan», Grundtvig DgF. nr. 95,
»den talende strengeleg», Grimm KM. nr. 28, »der singende Knochen».

H. F. Feilberg.

Om s. k. laxjärn, harpunartade redskap för fångst

af lax.

I Grideå by, Björna socken af Västernorrlands län, har man af
ålder ända till omkring år 1890 för fångst af från hafvet
uppstigande lax användt ett ganska egendomligt och för öfrigt inom landet

1 Leland, Algonkin Legends 158 fig.

2 Journal of Amer. Fokl. III, 161.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:46:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fataburen/1913/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free