- Project Runeberg -  De fattige Rige /
115

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Brudens Hjemførsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115

det endog have været svært for Fremmede at komme frem
uden en Fører. De enssormige Sandheije, der sont et’
lsolgekastende Sandocean strakte sig til den fjerneste Horisont,
vare bedækkede med Krøblingegraner, disse sørgmodige dværg-
agtige Træer —— eller rettere Buskez denne ensformige
Uforanderlighed betegnede den hist og her opdukkende Vej.
Jutetsteds faae man en Landsby eller blot en Hytte eller
et Hus. Fra de nærliggende Siv flnj larmende Svfcerme
af Vildgæs op mod Himlen, der farvedes gul af den
nedgaaende Sols Straaler. "
« ,»Her vilde jeg nødig bo,« tænkte Henriette ved sig

selv, men hun havde Ingen, hvem hun knnde sige det til.
Clementine befandt sig altid vel, hvorstore Herskaber boede.

Endelig forkyndte en stærk Støj dem, der sad i Vog-
nene, at man var kjørt ind i en Gaard, og Vogndøren
blev aabnet. Man hjalp Henriette nd. Den unge Frue
saae sig omkring med den Nysgjerrighed, med hvilken En,
der er dømt til langvarigt Fængsel, og hvem man har
bragt til en fjern Fæstning, plejer at betragte sine Om-
givelser. «

Indtrykket af ydre Gjenstande er aldrig stærkere, end
naar Sjælen bringer indre Bekymringer med sig.

. iidt i en stor, rummelig Gaard, der var omgivet af
» Stenmnre, stod en Herskabsbolig i gannneldags Stil. Foran

var den forsynet med en Veranda med firkantede Søjler«

til hvilken man gik op ad en Trappe, hvis Rækværk var
vel egnet til, at enten Gjæsterne eller Hejdnkkerne kunde
sætte sig med Benene over Kors paa det og lade sig glide
s ned, naar de vilde more sig rigtig godt. Nogle Pladser
indtoges af Yndlingsmyndernez men nn da Vognene holdt
,foran Verandaen forlod de deres Sæder, og Alle, Herrerne
Gjæsterne, Hejdnkkerne og Mhnderne løb dem imøde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free