- Project Runeberg -  De fattige Rige /
116

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Brudens Hjemførsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

Den, der først nærmede sig Vognen; var et ejendomme-
ligt Menneske; man kan ikke godt tænke sig en mere mod-
bydelig, forkrøblet Skikkelse. Manden kunde vel være halv-
tresindstyve Aar, men det var meget vanskeligt at danne
sig et Skjøn derom efter hans Ansigt. Dette var nemlig
paa Kryds og Tvers gjennemskaaret af Saararz desuden-
manglede han ogsaa et Stykke af Munden og sandsynligvis
ogsaa et Par Tænder; men dette skjulte han ved Hjælp
af en mørkegraa Knebelsbart, som manglede paa den Side
af Munden, der var rask ; som det syntes, var den paa en
eller anden Maade bleven revet op. Paa samme Side
manglede der ogsaa et Øje, og det halve Ansigt var tæt
tatdveret med sorte Prikker. Det saae ud, som om Bøssen
kunde være sprungen for ham, saa han var bleven forbrændt »
af Krudtet. Næsen var but og drejet til Siden, maaske ved
et voldsomt Fald. Paa højre Haand havde han kun tre
Fingre, de andre to vare forfærdelig lemlæstedez men den
venstre Haand var aldeles forrhkket ud af sin naturlige
Stilling, og Armen kunde slet ikke bevæges i Ledene; end-
videre var hans ene Ben kortere end det andet; — men
desuagtet var denne forkrøblede Mand ualmindeslig be-
hændig, saa at han overgik Alle i Høflighed og var den
Første til at række Haanden til den udstigende Dame, der
formelig gyste sammen, da hun berørte de lamme Fingre

»Min Frue! min Ven Gerson1« skyndte Hatszegi sig
at forestille dem for hinanden Husets Herre glædede sig
overordentlig over denne Lykke, trykkede med de tre Fingre
sin Vens Haand og bød sin stive Arm til Damen, der
meget ængstelig støttede sig paa den, som om hun var
bange for, at det vilde gjøre ondt i den.

Husets Herre lo blot over denne Bekymring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free