- Project Runeberg -  De fattige Rige /
149

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Brudens Hjemførsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149

takkede dem alle pænt, fordi de havde ledsaget ham derud,
fordi de havde indsundet sig ved den sidste Æresbevis-
ning, der vistes ham. Han havde en smuk stærk Stemme.
Derpaa steg han ud, trak sigtilbage med Værdighed, som
det sømmede sig, og vendte sig til Overpostmesteren,
som befordrer Folk levende ind i hin anden Verden: »Naa,
Mester Gabriel, ikke sandt, det er en smuk Dag idag?
Der kan De se! Man plejer dog ellers at sige, at der
altid opstaaer et Usvejr, naar En skal hænges.« Bøddelen—
vidste ikke, hvad han skulde svare hertil; men det var og-
saa .løjerlige Ordc Jeg vilde ikke have faldet paa dem,
skjøndt jeg allerede mange Gange har tænkt paa, hvad jeg
vilde gjøre, naar jeg stod der. Hans sidste Ord vare:
,Naa, saa seer jeg altsaa for sidste Gang denne skjønne
Verden. «

Den gamle Vagabond trak Huen ned i Panden og
var nødt til at søge Trøst ved en Slurk Vin. Inde i
Værelset ved Siden af viskede Tschardaschin’en Taarerne
as sine Øer . . «

»Maaske kjendte De ham, om hvem der er Tale?«
spurgte Henriette, forbløffet over den underlige Maade at
opfatte Fortællingen af en Historie paa, der var af en
Slags, som hun ikke var vant til at høre

»S·kulde jeg ikke have kjendt ham?« svarede Vært-
inden »Jeg kjendte ham endog meget godt Han var en
s berømt Visesanger. Hver Sommer, i det Hele taget naar
han var i godt Humør, lød de skjønneste Sange fra hans
Læber; man kunde ikke begribe, hvor han fik dem fra. For
ti Aar siden var jeg endnu yngre og ogsaa mig- »ramte
begge hans Øjne«, den Gang lavede han Sangen: »N—aar
Rosmarinen blomstrer op her, da er jeg Din, elskede
Rose-, min Hjertenskjcer.« Han havde stnkket en Stængel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free