- Project Runeberg -  De fattige Rige /
148

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Brudens Hjemførsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

Moder-, end ikke i hin Nat.« Derpaa trængte Præsten ind
paa ham med udsøgte Talemaader saa længe, indtil han
endelig overgav sig og bad pænt Men da Præsten bad
" ham dog i det Mindste at sige, om der ikke var Noget; der
trykkede hans Sind, sagde han blot: »Der er ikke Andet,»
der trykker mig, end at jeg forbistret gjerne endnu en Gang
i dette Liv vilde spise mig mæt i ægte Guljaschkjød, saa-
ledes som den gamle Koparrede derude plejede at lave det
til.« Man tilstod ham hans Bøn. Jeg maatte gaa op i
Profossens Kjøkken og tilberede det gode Guljaschkjød saa-
ledes, som jeg vidste, det var efter hans Smag; min gamle
Ven spiste deraf med god Appetit; han plagede ogsaa sta-
dig mig om at spise med, men min Hals snørede sig sam-
men, som om der allerede var taget Maal af min Nakke;
en Mundfuld er kun lidt, men ikke en Gang saa meget
kunde jeg faae ned. Da saa Vognen kjørte frem, sagde
man til ham, at han maatte berede sig; han gav Profossen
et Sølvstykke og sagde: ,,Ej, kjære Gudfader, send en eller
anden Mand hen i Nabolaget efter en Drik Vin; det er
mig umuligt at fordøje den fede Spise uden lidt Drikke.
Disse Herrer ere nok saa gode at vente; de gaa ikke bort
uden mig.« De ventede ogsaa pænt, til man kom med
Vinen, og han havde drukket den. Begge Hejdukkerne, der
altid ledsagede ham paa højre og venstre Side, gav han
·et Sølvsthkke og takkede Prosossen for hans ndviste Hjerte-
lighedz »her vil jeg ikke mere komme til at stige af.« Der-
efter satte han sig op i Vognen lige over for Præsten og
tog Alt, hvad denne sagde til ham, for gode Ord. De,
sont fulgte med ham, Hejdukkerne, fortalte senere, at da
han var kommen udenfor, rejste han sig op i Vognen og
vendte sig mod den forsamlede Mængde; han var en l)øj,
smuk Karl med røde Kinder og langt sort Haar. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free