- Project Runeberg -  De fattige Rige /
222

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det sorte Smykke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222

Sligt. De tarvelige Gardiners Nationalfarver erstattede
· Pragten.

· DayBaronessen traadte ind i Salen, blev hun sra
alle Sider omringet as Beundrere, som glædede sig meget
over, og som følte sig beærede ved, at Baronessen nedlod
sig til at tage Del i deres tarvelige Selskab. Den unge
Frue følte sig fejret overalt. Hun mærkede vel, at disse
Folk ikke simpelt hen vare hendes Beundrere, men, hvad
der vil sige mere, hendes Tilbedere. Hun saae sig hævet
til Himlen, baaren paa Hænder, og midt i al denne Hyldest
og Tilbedelse syldte kun en Tanke hendes Hjerte. Hvis
han nu er her, — og han- er her ganske vist, blandet et eller
andetSted i Mængden for ikke at falde i.Øjnene, ved
Siden af en eller anden Søsle, hvor hans Nærværelse ikke
er paafaldende — saa kan han se sin tidligere Elskede,
hvor bleg hun er af Kmnmer, hvor straalende ved de
LEresbevisninger, som ydes hende.

Og den, som i dette Øjeblik saae Henriettes Ansigt,
maatte i Virkeligheden tro, at hendes Hoved var omgivet
af en Glorie. Det var maaske Gjenskinnet af hendes
melankolske, lidende Smægten.

Dog .— dette Ansigt saae Szilard ikke i hint Bje-
blikz han var langt borte Uden at ane eller drømme, at
Nogen nu tænkte paa ham. En ganske anden Overraskelse
ventede Henriette.

Da hun havde spadseret et Par Gange omkringi
Salen ——— der var netop en Pause mellem Dansene ———
saae hun den allerede omtalte gamle Frue, som stadig
rystede paa Hænder og Hoved, sidde paa en Divan og
ilede-hen til hende som til en gammel»Bekjendt.

Da den gamle Pastorinde saae Henriette; rejste hun
sig strax op og vilde gaa hende imøde, men i næste Øje-

!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free