Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Hvem der kjender Fatia Negra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
blev alene med ham i næsten en halv Time, i Løbet af
hvilken Tid Hatszegi næsten ærgrede sig en Gnlsot til.
Han kunde ikke finde paa Andet end hele Tiden at lade
den tilstedeværende franske Selskabsdame sige «0ui» og
«NOU».
Da Grevinden kom tilbage, var shnn i fortrinligt
Humør. Hun ledsagede Szilard lige til Døren, der tryk-
kede hun hans Haand, og da de tog Afsked, vexlede hun
endnu et meget sigende Blik med ham, medens hun lagde
Pegefingeren paa sine Læber, hvilket, som man veed, er en
hefjst fortrolig Pantomime.
Og Hatszegi maatte se det Altsammen i et Spejl,
som hang lige over for hans Stol.
Da nu Grevinden satte sig, rejste Selskabsdamen sig
som efter Astale og gik et eller andet Sted hen. Vi ville
ikke opsøge hende.
Næppe vare de alene, før Baronen i en ærgerlig Tone
bemærkede: -
»Det lader til, at Deres Naade og den mige Herre
glæde sig ved et meget dybt og tillidsfuldt Forhold.«
»Ja, et meget tillidssuldt Forhold. Det er en meget
vakker og hæderlig Mand.«
»Ja vist, det seer jeg.«
»Jeg forsikrer Dem for, at han er mig nvurderlig og
usædvanlig hengiven.«
»Det er meget smukt as ham.«
»O, J gode Herrer skulde ikke ironisere slet saa meget.
CDer findes Mennesker, som, skjøndt de ere fattige, dog ere
mere beredte til at bringe Ofre end hine hzzjmodige Na-
bober, som kro sig saa stærkt rundt omkring os, men som,.
naar der hænder En af os en Ulykke, tage Hatten og søge
at løbe ud af Huset. «De hører.ogsaa til dem.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
