Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Hvem der kjender Fatia Negra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
( 366
Hestene, ellers havde han sandsynligvis faaet Piskesnerten (
at smage.
Henriette,s om hidtil havde sovet rolig i Karethen, blev
nu vækket af disse hidsige Stemmer, saae ud ad Vinduet
og spurgte i en blid og sagtmodig Tone, hvad der var i
Vejen. Ved hendes Ord tæmmede Hr. Gerson sig selv.
»Det er ikke Noget,« sagde han, idet han søgte atter-.
at føje sit brækkedePiberør«sammenz »Vognen gik kun over»
min Pibe.« ’
»Hvor ere vi nu?« spurgte Henriette, idet hun nys-
gjerrig saae ud ad Vognen.
Paa dette Spørgsmaal maatte man dog alligevel sige
, hende Sandheden.
»Tre Mile fra Stationen foran os og halvfjerde
Mile fra den bagved os, men uden Udsigt til at kunne
komme videre. Vore fire Heste halte. Skoningen har øde-
lagt dem.«
»Hvad er det for et Taarn der foran os?«
· »Det er Oroschhaza Taarnet, men med disse fire lamme
Heste troer jeg ikke, at vi kunne naae dertil før Midnat.«
Henriette saae, hvor forvirret den gamle Herre var;
han kunde af Ærgrelse og Bekymring ikke mere beholde
Hatten paa det glødende Hoved. Hun sagde trøstende til ham:
»Det gjør ikke Noget, kjære Onkel Gerson, Leonhards
Tscharda kan ikke være langt herfra; vi kunne vel nok
naae derhen med vore Heste. Men Knsken kan løbe ind
til Oroschhaza og komme tilbage inden Morgen med nyt
Forspænd og hente os fra Tscharda’en. Vore egne Heste
kunne vi saa lade blive der.« »
Hr. Gerson gjorde en meget sigende Bevægelse med
’ Hovedet. —
»chere Baronesse,spjeg vil ikke gjerne forskrække Dem;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
