Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Hvem der kjender Fatia Negra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
hun, at hans Øjenlaag faldt mere og mere til, og at han
( rystede stærkt med Hovedet. » -
« »Men saa tænd dog en Cigar, Onkel Gerson, De
kan alligevel ikke holde Ud at vaage uden det.« »
" Hr. Gerson foer paa denne Tiltale forskrækket op med
Hovedet og gned sine Øer med begge Hænder, som naar
En er vaagnet op af en dyb Søvn og endnu ikke veed,
hvad der foregaaer rundt omkring ham.
»Jeg sover ikke, sandelig jeg sover ikke. Jeg nikkede
kun lidt.«
»Saa tænd dog en Cigar.«
»Nej, det gjør jeg ikke; jeg vil hellere gaa lidt ud i
fri Luft, der vil nlit Hoved snart blive let igjen. Jeg vil ’
se mig lidt om derude.«
Og dermed lagde han begge Armene paa Bordet, hvi-
lede Hovedet paa dem og sov ind.
Henriette lo ikke derover. Stakkels gamle Herre, han
er meget udmattet. Denne Vin er vist ogsaa meget stærk
Han maa have Ro til at hvile sig ud, han har jo ikke
sovet hele sidste Nat. Det er nok, naar En af os vaager.«
Dermed tog hun Lygten og gik ud i Forstuen, hvor —«
hun til sin store Tilfredsstillelse saae, at der var en let
aslaaselig Laas paa Døren. Den lukkede hun af. Med
frygtsom Nysgjerrighed lyste hun op i hver en Krog, men
fandt ikke noget Mistænkeligt. Saa vendte hun tilbage
· til Gjæstestnen, lukkede ogsaa dens Dør af, stillede Kareth-
lygten paa Bordetmed Skjærmen vendt imod den sovende
gamle Herre, for at den ikke skulde vække ham med sit-
Skin, og saa vaagede hun alene i Pusstentscharda’en, idet
hun med stor Taalmodighed ventede paa, at Natten skulde
gaa hen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
