Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Hvem der kjender Fatia Negra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Hun var saa taalmodig, at hun end ikke en eneste
Gang tog sit Uhr op for at se, hvad Klokken var.
« Det var over Midnat. «
Hun begyndte at ndregne ved sig selv, naar Kusken
kunde være naaet til Oroschhaza, og hvad Tid han kunde
være tilbage igjen. Fik han Heste strax, maatte han snart
være der. .
Kort Tid efter hørte hun Hestetrampen i Gaarden.
»Det maa være Hestene,« tænkte hun og ilede hen til det
Vindue, der vendte ud imod Gaarden; hun flød Gardinet
lidt tilside og saae ud
Midnatten udenfor var saa lys, at hun kunde se,
hvorledes der virkelig var kommen fire Heste ind i Gaar-
den, kun sad der en Mand paa hver af dem.
»Det er meget løjerligt,« tænkte hun. »To maatte jo
have kunnet bringe Forspandet·.«
Af de fire Mænd svang de tre sig af Sadelen, en
femte kom ud af Stalden og aftalte iKorthed Noget med de
andre, hvorpaa de tre gik hen mod Værtshusets Dør og
søgte at aabne den.
« Alt dette forekom Henriette at være mistænkeligt, og
hun ansaa det for rigtigst at vække Hr. Gerson
»Onkel Gerfon, der er kommen fire Mennesker.«
Hr. Gerson vaagnede ikke ved disse Ord.
Henriette gik hen til ham, bøjede sig over hans Ho-
ved og sagde højere: »Søde Onkel Gerson, vaagn op et
Øjeblikz der er Nogen, som vil ind til os.«
Gersoni vaagnede heller ikke herved.
Henriette hørte, at Fordøren allerede knagedez man
sprængte den.
Nu greb hun forfærdet Gersons Arm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
