Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Den forsvundne Frue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 445
dybt vort rumænske Folk var snnket ned, og hvor højt et
Kald det vilde være at hæve der op. Vor Ungdomsiver
lod os tro, at det vilde være et let Arbejde. Vi for-
langte vel ikke Meget, vi vare ikke overfpændte i vore«
Illusioner. Vi drømte ikke om, at dette Land Siebenbiir-
gen skulde tilhøre os, at vi efter Behag skulde kunne sor-
andre Forholdene. Men saa Meget troede vi opnaaeligt,
at vi vilde kunne bringe vort Folk sammen i et Rige med
Kulturfolkene. Vi forlangte ikke, at de ungarske Magna- "
ter skulde hjælpe os; thi de have jo Forpligtelser nok mod
deres egen Nattonalitet, nok, hvis de opfylde dem. Men ,
vi troede og havde Ret til at haabe, at de Rige af vor
egen Stamme vilde hjælpe os med at virkeliggjøre denne
lykkelige Drøm, for hvilken vi ofrede vort Liv. Kun en
Skolemester i hver Landsby og hundredtusind A. B. C.’er
for Alle, ikke Andet-. Thi naar et Folk først en Gang
har begyndt paa sin Kulturudvikling, faa stræber det af sig
selv videre. Vi blev skaffede, og Skuffelsen var saa me-
get desto mere bitter, som den udgik fra vort eget Blod.
Vi have ogsaa Millionærer, vi Rumænier, ikke alene i Ru-
mænien og Moldau, ogsaa i Siebenburgen, i det ungarfke
Banate, ja endog i Pest. De prale ogsaa gjerne af, at
de ere Romaner, men« det gjøre de kun lige over for de
Upartiske Herrer. Derimod opdrage de deres Børn paa
Fransk og lade Almueskolerne i deres Landskaber forfalde
og vore videnskabelige Instituter sygne hen. Men hos In-
gen-var det mig saa smerteligt at se- mig skuffet som hos
Hatszegi. —Skjæbnen har forbandet mig til at være ham
nær, til at seham fra hans Barndom, og med hver Dag,
der er gaaet, har jeg mere maattet erkjende, at hvad jeg
bildte ’ mig ind, var as Engel i ham, Altsammen var af
Djævel Han var en virkelig lille Konge i denne Egn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
