- Project Runeberg -  De fattige Rige /
462

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Den bævende Haand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

462

Kommission til at dømme, og at den naadige Hr. Baron
skulde være Præsident i denne Kommission. Af ham as-
hænger alle de Anklagedes Liv eller Død. «

Henriette var nødt til med den ene Haand at støtte
sig mod Væggen "’

»Naadige Frue, jeg forlanger ikke det Umulige; jeg
kan ikke ønske, at de Skyldige skulle undgaa Straf; men hvad
der er Ret, det skal ogsaa være Ret! Føreren for dem Alle
var Fatia«« negra, han er den Hovedskyldige3 han samlede
dem, han viste Vejenz de Andre fulgte kun ham, hørte kun
paa hans Ord. Og nu aflægge Binko og Kammerater-,
de forbandede Menedere, Vidnesbyrd om, at min Fader,
den gamle Onuz, var Chef for Falskmøntnernez de vælte—
hele Forbrydelsen over paa hans Hoved. Og det var dog
Fatia negra; Gud har seet, at det var ham. «

J Henriettes blege Træk lynedc Nervetrcekninger op,
faa ofte Bondepigen udtalte Fatia negras Navn.

Aniza ventede paa at høre et eller andet trøstende
Svar. Men Henriette var som altid stum. Hun troede
allerede, man ganske kunde henleve hele Livet uden at tale.

»Naadige Frue»—ved Guds Barmhjertighed beder jeg
Dem om ikke at glemme mig! Gid De, naar De vaagner
op fra Deres Drømme og udenfor hører Plasfregnen og
Uvejret larme, maa komme til at tænke paa, at jeg da sid-
der derude nedenfor Fængselsvinduet og misunder dem, som
’sidde derinde, deres Skjæbne. Undertiden viser en Olding
med stridt beskjæget Ansigt sig ved Vinduet, strækker sin
magre, visne Haand ud og — forbander mig! Det er
min Fader. Ved min syndige Kjærlighed til Fatia negra
førte jeg ham i Fordærv, af fordømt Skinsyge paa Fatia
negra forraadte jeg min Fader, og nu seer jeg, at hin er
undsluppen, og atjdenne lider i hans Sted. Madame,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free