Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Det jagede Vildt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491
fortjente det jo, da hans Syn var bleven osret ved et""
Foretagende, til hvilket Szilard ’selv netop nu beredte sig«.’ "
De vare paa en Maade Kollegaer. «
Men Tiggeren modtog ikke Gaven.
»Jeg takker Dem, Herre. Men jeg ønsker ikke disse
·Penge, jeg ønsker Fatia negra’s Hoved. Dette Hoved gaaer
jeg efter. Saa mangler der mig Intet mere. Vil Du
tage dette Hoved, Domnnle?" — Jeg siger Dig, hvor .
det er.« ·
,-,Naa?«
»Har Du Mod nok til ikke at blive bange for ham,
Domnule ? «
»Jeg bliver ikke bange for Noget.«
»Mange Mennesker fare forskrækkede tilbage ved Synetl
» af hans sorte Ansigt, som ikke forandret et Træk, men er
som Staal, hvorfor man troer, at hverken Kugle eller Hug
kunne træffe det.- Men jeg har havt mine Negle i hans
Kjød, og jeg har set hans Blod flyde.« ·
»·Siig mig altsaa, hvor han er?«
»Her, "nærved.«
»J hvilken Retning ?« ·
»Ah, Domnulel —« sukkede Juon Tare. »Veed jeg
da, hvad jeg skal svare, ’ naar De spørger mig, i hvilken
Retning ? Jeg seer jo hverken Himmel eller Jord.«
»Hvoraf veed Du da, at han er nær?«
»Ak, Domnule, jeg kjender ham paa Stemmen, og jeg
kjender ham ogsaa, selv naar jeg ikke hører ham tale. Paa
Lyden af hans Trin kjender jeg ham, naar jeg hører, han
nærmer sig. Ingen kan gaa saaledes som han. Under-
tiden saa sagte som et Spøgelse, saa at kun en blind
Mands Øren kunne opfange Lyden, og undertiden saa lar- ’
mende, som om hele Jorden under ham var hul ogdronede
X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
