- Project Runeberg -  De fattige Rige /
492

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Det jagede Vildt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

492

ved hvert af hans Skridt. O, jeg harmegei ofte hørt
disse Skridt nærme sig fra det Fjerne.«

»Veed Du noget Bestemt om ham?«

»Jeg vil fortælle Alt, Domnule, lige fra Begyndelsen.
De seer, at jeg er blind, at jeg er Tigger, det er mit
Haandvcerk Saa længe min Kone levede, var jeg ikke
Tigger, thi hun arbejdede for mig, gik paa Daglejerarbejde
og underholdt mig. Men hun er død. Det er en god
Ting, Herre, naar et Menneskes Øer ere udbrcendte, og han
ikke engang kan græde. Jeg selv vilde med Glæde have
sultet ihjel; men hun efterlod mig en lille Søn, som kun
er to Aar gammel, og det er for ham, jeg tigger. Her
over Bækken paa Rigslandevejen findes en Bro, som Ko-
mitatet har bygget. Om Morgenen plejer min lille Søn
at følge mig derhen, og saa vender han igjen tilbage ti
Landsbyen, og han er dog endnu saa lille. Daszkal’ens
Kone sørget for ham. Om Aftenen kommer han igjen for (
at føre mig hjem. Hvad fromme Rejsende··give mig, det "
deler jeg med min stakkels Husholderske, som er endnu fat–
. tigere end Tiggeren. Naar Uvejret overfalder mig dernde,
saa søger jeg Skjul under Broens første Vnehvaelving, hvor-
hen Vandet ikke naaer. Der venter jeg, til det er forbi,
og kjender-allerede Stedet saa godt, at jeg kan finde der-
ned ved at føle mig for. — Det skete igaar. ——— Jeg sad
udenfor, ved Enden af Broen, og da jeg længe ikke havde
hørt nogen Menneskelyd omkring mig, og da det var
meget varmt, saa trykkede Søvnen mig ned. Jeg kæmpede
mod den, men kunde dog ikke betvinge den. Jeg var bange
for, at en eller anden Vogn skulde kjøre mig over, hvis ,
jeg faldt hen over Vejen. Saa lagde jeg mig da ned un-
der den mig bekjendte Bnehvælving. For mig er det des-
uden kun altid Midnat. »Min lille Søn vilde nok have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free