Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hvorfor de saaledes har opslidt mange gode Kræfter,
som kunde været nyttede i sluttet Kamp mod fælles
Fjender.
Men Ulykken er netop, at man har set ensidig paa
disse to folkelige Yelfærdssager. Ulykken er, at man har
opstillet den ene eller den anden som højeste politiske
Formaal. Ulykken er, at man har villet over- eller
underordne dem hinanden, i Stedet for at sideordne dem.
Ulykken er, at man har stirret sig blind paa den ene af
disse Sager i Stedet for at søge det naturlige
Samba and, som virkelig findes imellem dem. Fandtes et sligt
ikke, var de virkelig af Naturen modstridige. Fandtes
et sligt ikke, maatte enten Frihed eller Enhed være noget
ondt. Men er begge Sager gode, da maa nødvendigvis
ogsaa findes et naturligt Sambaand imellem dem, — og
at opdage dette er af største Vigtighed for Nordens
fræm-tidige folkelige Udvikling.
Hverken Enhed eller Frihed er et Folks højeste
Formaal; ti baade Frihed og Enhed er kun Midler til
det højeste Formaals Opnaaelse? Men hvilket er da dette?
Lad os gaa ud fra, at alt tilværende maa have et
Med og Maal, for hvis Skyld det er blevet til! Dette
gælder det enkelte Menneske saa vel som et helt Folk.
Dette som hint maa af Gud have faaet et Kald at
udføre i dette Liv. At udføre sit Kald som Folk maa
derfor være et Folks højeste Formaal.
Det er imidlertid let at indse, at Hovedvilkaaret for
for, at en Folkepersonlighed skal kunne følge sit Kald
og udrette sit Hværv i Verdensudviklingen, er, at
samme Folk frit og selvstændig maa kunne bruge alle de
gode Ævner og Kræfter, som er nedlagte i det, baade i
det ydre og i det indre. For at kunne røre sig frit
udadtil maa det have alle Lemmer til fri Raadighed;
ingen af dem maa være bundne, men alle samlede: det
er Enheden. Den aldeles tilsvarende fri Virksomhed og
Selvudvikling indadtil: det er Friheden. Det er saa
langt fra, at Enhed og Frihed staar i Strid indbyrdes, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
