Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMETEN. Di
hundrede og fyrretyve Gange Jordens Diameter, og inde i
dette Hoved (en Taagemasse af mærkværdig regelmæssig,
oval Form) skælnede man en Kærne, der skinnede som en
Stjærne og i og for sig havde en Diameter af 200000 Kilo-
meter 2: over Halvdelen af Maanens Afstand fra os. Denne
Kærne syntes al være overordentlig tæt. Kometen blev iagt-
tagel i 16 Maaneder og 22 Dage. Men det mærkeligste ved
den var dog maaske den Omstændighed, at den opnaaede
sin uhyre Udvikling uden at komme Solen nærmere end paa
150 Millioner Kilometers Afstand. Og Jorden kom den ikke
paa nærmere Hold end 170 Millioner Kilometer. Det er jo
en bekendt Sag, at Kometerne altid tager Lil i Størrelse,
efterhaanden som de bliver mere og mere udsatte for Solens
Paavirkninger. Hvis denne Komet derfor var kommen Solen
betydeligt nærmere, er der ingen Tvivl om, at den havde
frembudt et endnu mere vidunderligt og tillige frygtindgydende
Skue. Lad os tænke os, at dens Banes Retning havde ført den
lige ind imod Solen! Den vilde da være styrtet ned paa den
glødende Kæmpekugle med en Slutningshastighed, som i
Sammenstødets Øjeblik var vokset til 5 å 600000 Meter i
Sekundet; og da dens Masse var alt andet end ubetydelig,
kunde den, ved Bevægelsens pludselige Omsætning i Varme,
have forøget Solens Varmeudstraaling i en saadan Grad, at
alt vegetabilsk og animalsk Liv paa Jorden var gaaet til
Grunde paa nogle fåa Dage.
En anset Fysiker havde ogsaa gjort den ret ejendomme-
lige Bemærkning, at en Komet af samme eller endnu større
Dimensioner end den af 1811 meget vel kunde hidføre »Ver-
dens Undergang« uden saa meget som at berøre Jorden, blot
ved at afstedkomme en Slags Lys- og Varmeeksplosion påa
Solen i Analogi med de Udbrud, vi iagttager andre Steder
i Verdensrummet og betegner som »ny« eller »temporære«
Stjærner. Ved Faldet mod Solen vilde Stødet nemlig frem-
bringe en Varmemængde, der var sekstusinde Gange større
end den, som Forbrændingen af en til vedkommende Komets
Masse svarende Mængde Stenkul vilde have givet.
Ligeledes blev det fremhævet, at om en saadan Komet, i
Stedet for at styrte ind mod Solen, ramte vor egen Klode,
vilde Jordens Undergang ved Ild være den uundgaaelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
