Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 KOMETEN.
Følge. Stødte den mod Jupiter, kunde denne Planets Tempe-
ratur stige saa betydeligt, at den vilde genvinde sin tabte
selvlysende Evne og atter for en Tid blive en »Sol«. Jorden
vilde da oplyses af to Sole, idet Jupiter som en mindre Sol
hele Maaneder ad Gangen spredte vore Nætters Mørke med
et Lys, der skyldtes dens egen Kraft og var langt mere
straalende end Fuldmaanens. En rød, rubin- eller granat-
farvet Sol, der omkredsede os i tolv Aar — en Nattesol!
Der vilde da næsten ikke mere findes mørke Nætter paa
Jorden. —
Man havde efterhaanden raadspurgt alle Fortidens astro-
nomiske Værker af klassisk Rang. Man havde alter gennem-
læst de Afsnit, der handlede om Kometer, hos Newton, Hal-
lev, Lalande, Laplace, Bessel, Årago, Schiaparelli og tillige
mange store Astronomer, der havde levet efter det 19. Aar-
hundrede. Dog var det endnu Laplaces Anskuelser, der gjorde
mest Indtryk, og man citerede atter og alter ordret følgende
Ytring af ham:
»Jordaksen og Jordens Rotationsbevægelse forandrede; Ha-
vene ifærd med at forlade deres gamle Leje for at styrte
hen imod den nye Ækvator; en stor Del af Menneskene og
Dyrene druknede i denne Syndflod, eller ødelagte ved det
voldsomme Stød, Jorden havde modtaget; hele levende Arter
tilintetgjorte; alle Mindesmærker om menneskeligt Snilde
kuldkastede — det er de Ulykker, som Sammenstødet med
en Komet kunde bringe over vore Hoveder.«
Det var især den fysiske Beskaffenhed af Kometernes Kærne,
som nu blev et Stridens Æble blandt de Lærde. Man havde
i de astronomiske Annaler opsøgt de Tegninger, der bedst
anskueliggjorde Kometkærnernes forskelligartede Udseende,
deres lysfrembringende Virksomhed og Udviklingen af de
Straalebuske, der opstiger fra dem. Man havde heller ikke
glemt at drøfte de skinnende Punkter, der iagtitoges 1868 i
Brorsens Komet, og de stødvise Udstraalinger, som viste sig
1861 i den store Komets mærkelige Hoved. Alle mulige
Hypoteser kom paany for Dagen: om Luftmasser, støvlignende
eller endog faste Formationer, der skulde danne sig i Komet-
hovedet, og om umaadelige elektriske Udladninger, som fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
