Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[59]
GUDER PAA JORDEN. 29
hver Sommer — kort sagt en Verden, der endnu er beboe-
lig for lignende Væsener som dem, der befolker Jorden.
Denne Periode betegnede Højdepunktet af den jordiske
Menneskeheds Tilværelse. Fra nu af begyndte Livsbetingel-
serne at svigte. Fra Slægt til Slægt undergik alle Væsener
dybtgaaende Omdannelser. Plante- og Dyrearter, Mennesker,
Alt forandredes. Men medens Forvandlingerne hidtil havde
beriget, forskønnet, fuldkommengjort Jordens Beboere, kom
nu den Dag, da Tilbagegangen begyndte.
Den menneskelige Intelligens havde saa fuldstændig gjort
sig til Herre over Naturens Kræfter, at det syntes, som om
den saa glimrende tilkæmpede Magt og Storhed aldrig kunde
gaa til Grunde. Men Vandet tog af, og selv de mest Opti-
mistiske begyndte at føle Uro. Oceanerne var forsvundne.
Polerne var bedækkede med evig Is og Sne. Landene paa de
Breddegrader, hvor i fordums Tid Babylon, Ninive, Ekbatana,
Theben, Memphis, Athen, Rom, Paris, London, New-York,
Chikago, Liberty, Pax og saa mange andre af Civilisationens
Arnesteder havde havt deres Glansperiode, var nu kun uhyre
Ørkener, uden et Hav, uden en Flod. Lidt efter lidt havde
Menneskeheden trængt sig sammen i den tropiske Zone, som
endnu var rig paa strømmende Vand, Søer og Have. Bjærge
fandtes ikke mere, og det varme Bælte havde altsaa ingen
Tinder, hvor Vandet kunde fortættes til Sne. Paa lave og
næsten ganske jævne Sletter, mellem flakke Indhave og en-
kelte brede, svagt strømmende Floder søgte nu Planter, Dyr
og Mennesker Tilflugt i Egnene langs med Ækvator.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
