Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 OMEGAR.
Og dog kunde de mest sejglivede Planter ikke trives, ikke
en Gang under Ækvator,
Under de andre Breddegrader havde Jorden allerede i Tu-
sinder af Aar været ubeboelig til Trods for alle de Anstræn-
gelser, Menneskene havde gjort for at holde ud i disse Egne.
Allerede saa nordligt som der, hvor Paris, Nizza, Rom og
Neapel fordum laa, eller i Algier og Tunis, var Atmosfæren
ikke længere noget beskyttende Tag; de skraa Solstraaler
kunde Intet opvarme, og Jordbunden var frossen saa dybt
ned, man kunde naa; den var som en fuldstændig Isklippe.
De to smaa Menneskesamfund, som fristede Livet under
Ækvator, omringede af tusinde Farer og Vanskeligheder, der
Aar for Aar blev mere og mere uovervindelige, havde kun
overlevet alle de andre ved saa at sige at tage hele den for-
svundne Menneskeslægts aandelige Eje i Arv.
Af de to Dale, hvori disse smaa Samfund boede, laa den
ene dér, hvor det stille Ocean nu har sine største Dybder,
den anden syd for Øen Ceylon. I de foregaaende Aarhun-
dreder havde der paa disse Steder udbredt sig to uhyre Byer
af Glas og Jærn, som med deres gennemsigtige, himmelhøje
Tage lignede umaadelig store Vinterhaver. Der var endnu
nogle Sale tilbage af disse gamle Paladser, og her fandtes
de sidste dyrkede Planter; ellers saaede og høstede man nu
kun i de underjordiske Galerier, som førte ned til de skjulte
Floder. Her var altsaa de sidste Spor af Fortidens Storhed
bevarede, medens der paa Jordens hele øvrige Overflade kun
fandtes Ruiner af Menneskeværker.
I den ene af disse Krystalbyer boede de sidste overlevende
Mennesker, to Oldinge og den enes Sønnesøn, Omegar. Den
unge Mand, som havde set sin Moder og sine Søstre hentæres
og dø, vankede fortvivlet om i de uhyre, øde Rum. Af de
to Oldinge var den ene en lærd Filosof, der havde helliget
sit lange Liv til Studiet af den døende Menneskeheds Historie.
Den anden var Læge og havde forgæves i en Aarrække for-
søgt ethvert Middel til at redde Jordens sidste Beboere fra
smelter, og har de end i Januar en Kulde af 60 Grader, ja mere endnu,
kan de til Gengæld i Juli have 15 og 20 Graders Varme. Men paa det
Stadium i Verdens Udvikling, vi her beskriver, var den ækvatoriale
Zones Middeltemperatur konstant hele Aaret rundt, og Ismasserne kunde
derfor aldrig mere smelte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
