Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OMEGAR: 245
den altopslugende Død. — Disse to Oldinges frygtelige Mager-
hed syntes snarere at skyldes Blodfattigdom end deres høje
Alder. De var blege som Spøgelser, med lange, hvide Skæg,
og kun deres energiske Viljekraft formaaede endnu at holde
dem oppe og forhale den uundgaaelige Skæbne nogle korte
Øjeblikke.
Men længe kunde de ikke staa imod. Dødsdommen var
fældet over den sidste Slægts sidste Ætlinge som over alle
de talløse foregaaende Slægtér, og en Dag fandt Omegar de
Fra Krystalbyen i Stillehavet.
to Gamle livløse udstrakte ved hinandens Side. Den enes
svigtende Hænder havde sluppet det sidste historiske Værk,
skrevet et halvt Aarhundrede før, om Menneskeslægtens aller-
sidste Omdannelser. Den anden havde endnu i Dødsøjeblikket
søgt at fylde Tuberne i sit Laboratorium med nærende Sub-
stanser, som fremstilledes ved Hjælp af automatisk virkende
Maskiner, der dreves af Solvarmen.
Menneskenes sidste tjenende Medhjælp, de store, kloge Aber,
som for længst ved Opdragelse og nedarvede Færdigheder
var blevne omdannede til en Mellemting mellem Dyr og
Mennesker, var bukkede under allerede for adskillige Aar
siden. Det samme var Tilfældet med Størstedelen af de tæm-
mede Dyrearter, der levede som Husdyr. Hunde og Heste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
